Webudvikler søges
Bloom søger til deres kunde Clio Online en dygtig og erfaren webudvikler til udvikling af nye og eksisterende produkter. Du vil indgå i et team på 7 engagerede medarbejdere, som har det fælles mål at udvikle webløsninger af en høj teknisk kvalitet og med de nyeste teknologier. Det er vigtigt for teamet, at de tager sig tid til at løse tingene på den rigtige måde.
De benytter udelukkende open source værktøjer og baserer løsningerne på MySQL/PHP-platformen. De fleste af deres produkter bruger et af verdens mest udbredte open source CMS-systemer: TYPO3. Hvis du ikke kender dette, vil du få oplæring i det.
Du har en del års erfaring med webudvikling, herunder SQL, PHP, XHTML, JS, CSS og kendskab til flere af følgende teknologier: MySQL, jQuery, MVC, Git, Debian, Apache. Det vil naturligvis være en fordel, hvis du allerede har erfaring med TYPO3, men det er ikke et krav. Du har interesse for og måske erfaring med content management systemer.
Du er nysgerrig og vil gerne lære nye metoder og teknologier. Desuden har du en høj faglig stolthed og afleverer kun ting af højeste kvalitet. Du har lyst til at arbejde med mange forskellige opgaver og vil gerne sætte dit præg på afdelingen. Du har udpræget sans for omhyggelighed, og har en god disciplin med hensyn til at teste dine ting til bunds.
Du kan læse mere om jobbet via linket her under.