Stor mangel på harddiske
Både PC producenter og forbrugere bliver ramt af manglen på harddiske. På grund af de masive oversvømmelser i Thailand er produktionen af de små motorer der benyttes i harddiske stort set gået i stå.
Det betyder at priserne på harddiske er gået op med 60 til 100 procent, og for oktober, november og december, er harddiske producenterne kun i stand til at levere 65 procent af de harddiske markedet efterspørger.
Efterspørgslen i de tre måneder forventes at være 180 millioner på verdensplan. Her kan producenterne kun levere mellem 110 og 130 millioner.
Flere i branchen frygter at der vil være mangel på harddiske i det meste af 2012.