Windows 7 smartphone annonceret
Fujitsu har annonceret en helt ny smartphone som benytter en fuld version af Windows 7 Home Premium 32-bit. Her er der ikke tale om nogen form for light udgave eller smartphone OS, men Windows 7 som vi kender det.
Smartphonen som det kører på ved navn F-07C, har en 1.2 Ghz Intel Atom Z600 CPU med 1 GB RAM. Fujitsu beskriver F-07C således: 'the world's smallest PC that fits into the palm of the user's hand.'
Ud over Windows 7 Home Premium 32-bit kommer F-07C også med en to års licens til Microsoft Office 2010 og har Internet Explorer 9 som standard. Det er faktisk ret imponerende at Fujitsu at proppet alt denne hardware ned i denne smartphone da den kun måler 125 x 61 x 19.8mm (B x H x D) og vejer 218 gram.
Vi finder også en USB port samt HDMI port hvis den indbyggede 4" 1024x600 skærm alligevel skulle blive for lille at kigge på. Desuden er der også indbygget slidedown tastatur i full-size med indbygget trackpad.