Yahoo mail skyld i højt dataforbrug på Windows Phone 7
Yahoo har nu officielt meldt ud omkring det ekstremt høje dataforbrug deres mail brugere oplever via Windows Phone 7 smartphones.
Det høje dataforbrug skyldes en fejl mellem Yahoo mail og den måde mail synkroniseringen i Windows Phone 7 foregår på. Noget der gør at man uden videre kan opnå en trafik på flere GB.
Yahoo og Microsoft skulle arbejde på at løse problemet, og Yahoo håber at der er en løsning på problemet inden for de næste par uger.
Da Yahoo Mail ikke er ret udbredt i Danmark, anses problemet ikke for at være stort her hjemme.