Cisco lancerer nu Flip Video i Danmark
Cisco annoncerer i dag den nye generation af 'shoot and share'-videokameraerne Flip UltraHD og Flip MinoHD i Norden. De nye Flip Video-modeller har fået nyt design, forbedret HD-videokvalitet og flere muligheder for at dele videoerne med softwaren FlipShare, som er præ-installeret.
"Vores nye Flip har forbedret HD-videokvalitet, så alle kan skyde og dele deres videoer i bedre opløsning end tidligere. Men vi er stadigvæk opmærksomme på, hvad der har gjort Flip til den succes, den er i dag på andre markeder; elegant enkelthed og overlegen brugeroplevelse", siger Jesper Dauw, Regional Sales Manager Nordics, Cisco Consumer Products.
De nye Flip Video-produkter er nu udstyret med billedstabilisator og optager i en opløsning på 720p med 50 billeder i sekundet. Det giver alle brugere mulighed for at lave videoer med de klareste og roligste billeder. Flip-brugerne kan få glæde af deres HD-video, ligegyldig hvordan de vil se eller dele den – via deres computer, HD-tv'et ved at bruge HDMI-udgangen eller ved at oploade direkte til diverse sociale medier.
Produkterne kommer med den nye præ-installerede FlipShare-software, som både er til Windows- og Mac-computere, hvilket giver Flip-brugere mulighed for let at organisere, redigere og dele deres videoer. Udover e-mailfunktionen kan FlipShare nu også bruges til at dele via Facebook, Twitter og YouTube. FlipShare giver også mulighed for at tage et enkelt snap shot-billede fra ens videoer, og Magic Movie-knappen hjælper med at lave en sjov film af flere videoklips, uden at man skal have forstand på redigering.
Ud over den forbedrede videokvalitet og den indbyggede billedstabilisator kommer den nye Flip UltraHD (med batteri- og optagelses tid på 2 timer) i et tyndere design, der let passer i en lomme eller taske. Videokameraet er 25% tyndere end den tidligere model og leveres med genopladelig battery-pack, men kan også bruge standard AAA-batterier.
Den nye Flip MinoHD kommer i to udgaver (1 time eller 2 timer) men begge er små, elegante og med mere kraft og forbedret HD-videokvalitet. Ligesom den nye UltraHD, har den nye MinoHD indbygget billedstabilisator og forbedret videokvalitet, så Flip-brugeren kan optage i den bedst mulige kvalitet.
Pris og tilgængelighed:
Flip MinoHD (1 time) fås i sølv til en vejledende udsalgspris på 1.395 DKK
Flip MinoHD (2 timer) fås i sort til en vejledende udsalgspris på 1.595 DKK
Flip UltraHD (2 timer) fås i sort til en vejledende udsalgspris på 1.595 DKK.
