Nyhedsbrev







Indsend nyhed

  • Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.

    Indsend nyhed



Nikon størst på spejlrefleks i 2008




2008 har været et godt år for den japanske kameraproducent Nikon. Det samlede marked for DSLR-kameraer i Danmark er vokset godt set i forhold til 2007, idet flere og flere tager springet til spejlrefleks fra de små digitalkameraer. Nikons egen vækst i antal set i forhold til 2007 er voldsom, nemlig helt op på ca. 24 procent. Ud over at være størst på antal solgte DSLR-produkter, er Nikon også størst på omsætning. Det viser de nyeste tal fra Fotobranchens Leverandørforening, som alle kameraproducenter indleverer deres tal til.

“2008 har været et super godt år for Nikon, hvor vi nåede vores forretningsmål om at blive nummer et på DSLR-markedet. Det har været et flot samarbejde mellem vores forhandlere, vores styrkede organisation i Danmark, udviklingsafdelingen og selvfølgelig kundernes tillid til kvaliteten i Nikons produkter. Vi vil arbejde hårdt for, at 2009 bliver et lige så flot år,” siger Nikons Country Manager i Danmark, Svend Erik Nørklit.

Der er flere grunde til Nikons vækst i et marked, der med den nuværende økonomiske situation er presset. Nikon lagde i 2008 hårdt ud med at lancere D60, der er et brugervenligt spejlreflekskamera til entusiaster. Midt på året var det D700’s tur til at indtage DSLR-markedet, et kamera i FX-format til den seriøse fotograf. Kun få måneder senere lancerede Nikon D90, verdens første spejlreflekskamera med mulighed for videooptagelse. Og 19. december kom Nikons D3X så på markedet. D3X er Nikons længeventede kamera til studiefotografer. Nikon har desuden oprustet organisationen i Danmark med flere salgskonsulenter for at understøtte forhandlerne endnu bedre.



Alle, der køber et Nikon kamera, får helt gratis tilbudt et introduktionskursus i brugen af kameraet. Kurserne afholdes rundt omkring i hele landet og gør nye fotografer til gode fotografer og gode fotografer til bedre fotografer. Efterfølgende kan man tilmelde sig mere avancerede betalingskurser for at blive endnu bedre. Support og service er også i højsædet på spejlreflekskameraer til privatbrug. Man kan gratis få tjekket sit kamera (D40, D40x, D60 og D90 købt ved godkendte forhandlere) efter og renset det en gang om året i tre år.

“Vores vision er at gøre danskere til bedre fotografer, både når det gælder hverdagssituationer, og når det gælder professionel fotografering. Nikons-schools er et godt eksempel på uddannelse af brugerne. Og når vores udviklingsafdeling samtidigt laver intuitive produkter i høj kvalitet som dem, der blev lanceret i 2008, er jeg sikker på, at kunderne også i 2009 vil belønne os,” slutter Svend Erik Nørklit.


Link: Nikon



Lignende nyheder:
Tweak.dk Sony frigiver firmware opdatering til A77 og A65 - Hurtigere respons!
Tweak.dk GoPro HD Hero2 ser dagens lys
Tweak.dk Tweak.dk test af Nikon Coolpix S560 kompakt kamera
Tweak.dk Nikon COOLPIX S550 kompaktkamera
Tweak.dk Tre nye Nikon kompaktkameraer i COOLPIX L serien
Tweak.dk Nyt Panasonic Lumix TZ7 digitalkamera med 12x optisk zoom
Tweak.dk Canon EOS 50D Digital SLR
Tweak.dk Panasonic lancerer nyt Lumix G1 digitalt SLR kamerae
Tweak.dk Nyt Sony Alpha 900 med 24,6 megapixel og full-frame CMOS-sensor
Tweak.dk Sony lancerer HD video i stillbillede kameraer
Tweak.dk Stort fremskridt med Nikons nye D90
Tweak.dk Nye Nikon Coolpix S610, S610C, S710 og S560 kameraer
Tweak.dk Samsung SC-MX10 Solid State Memory videokamera
Tweak.dk To nye fuld HD videokameraer fra Panasonic

Nyheden er læst 1189 gang(e).         Skrevet af: Lene        Dato: 29. Jan 2009





Skriv kommentar til nyheden







|   fredag, 24. maj 2013, 11:33


Copyright 2001-2013 © Tweak.dk
Forum Tags | Hardware | Nyheder | Forum | Ansvar | Mobiltelefoner | Sitemap | Cookies | Mobilabonnement