Intel og Asus lancerer community for PC design
Forbrugerne kan være med til at designe kommende computere på sitet WePC.com, som går i luften i dag med Intel og ASUS som parterne bag. På WePC.com kan forbrugerne samarbejde med hinanden og med Intel og ASUS om at designe nye, innovative produkter. Planen er, at de to selskaber vil lancere verdens første community-designede pc. WePC.com vil gøre globale diskussioner om drømme-pc’en tilgængelige for alle, og besøgende på sitet kan dele idéer, stemme på koncepter og diskutere hvilke funktioner, der er essentielle for den optimale pc.
“Intel tror på, at de bedste idéer kan komme fra hvor som helst,” siger Mike Hoefflinger, der er General Manager for Intels Partner Marketing Group. “Og det er derfor, at Intel samarbejder med ASUS om at få de bedste og mest kreative idéer fra forbrugerne frem i lyset, når de diskuterer designet på deres drømme-pc. Intel er forpligtet til denne dialog og til at give forbrugerne mulighed for at påvirke designet af den teknologi, de burger hver eneste dag.”