Nyhedsbrev







Indsend nyhed

  • Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.

    Indsend nyhed



Panasonic Lumix LX3 en opfølger med mange forbedringer




Nu er den her endelig - opfølgeren til den meget populærere Lumix LX2, der blev lanceret for to år siden. Det nye LX3 er et elegant kamera, der med sin avancerede teknik sætter nye standarder for kompaktkameraer. Samtlige komponenter er blevet opgraderet siden den seneste model.

Leicas eklusive DC Vario Summicron-optik har en lysfølsomhed på imponerende F2.0 for et kompakt kamera. Den høje lysfølsomhed betyder, at det er nemmere at tage skarpe billeder af ting i bevægelse eller aften/nat billeder. Optikken og en helt ny CCD-chip er grundlaget for en billedkvalitet, der normalt ikke opnåes med kompaktkameraer. I stedet for at øge antallet af pixels har Panasonic med LX3 holdt den nede på 10.1 megapixels for at sørge for, at der bliver mere plads til de enkelte pixels, hvorved der opnås bedre billederesultater.

Det intelligente autofunktion har ansigtsgenkendelse, ISO automatik, intelligent eksponering samt automatisk programvalg, og den er blevet forfinet med nye funktioner som bl.a. AF Tracking, der søger for, at man kan følge et objekt i bevægelse, indtil billedet tages. Derfor er kameraet perfekt til f.eks. fotografering af børn, sportsbegivenheder eller andet, hvor man har brug for at tage billeder af objekter, der er i bevægelse.

Man kan også vælge at justere alle indstillinger manuelt. Præcis som i forgængeren betjenes LX3 med et multifunktions-joystick, der sørger for, at man hurtigt og nemt kan justere f.eks. fokus og eksponeringstid. Joysticket fungerer også som en genvej til mange af de hyppigst benyttede programindstillinger. Derved gør joysticket sammen med et par genvejsknapper det let og hurtigt at vælge indstilling, så man ikke risikerer, at motivet er væk, inden man er klar til at tage billedet. Udover det har kameraet fået det nye ”multi-aspect mode”, der lader kameraet tage tre billeder i træk, så fotografen bagefter kan udvælge det bedste.

Den 3 tommer store LCD-skærm justerer automatisk lysstyrken i forhold til omgivelserne for at give det bedste skærmbillede uanset lysforhold.

Til Lumix LX3 er der mulighed for at købe et bredt udvalg  af tilbehør, fra ekstra vidvinkelkonverter til en ekstern optisk søger.

Udvalgte funktioner:

Leica DC Vario Summicron-optik med 24 mm F2.0 ultra vidvinkel
Ekstra stor 1/1.63” CCD og 10,1 Megapixels giver god billedkvalitet
Mulighed for manuel indstilling med joysticket
3” stor LCD-skærm med hele 460 000 pixels
2, 5 billeder per sekund i højeste opløsning (10,1 megapixel)
Indspilning af video i HD-kvalitet (1 290 x 720)
iA mode(intelligent Auto) med ansigtsgenkendelse, billedstabilisering samt AF tracking

Den vejledende pris er 4500 DKK.
Tweak.dk Panasonic Lumix LX3


Link: Panasonic



Lignende nyheder:
Tweak.dk Sony frigiver firmware opdatering til A77 og A65 - Hurtigere respons!
Tweak.dk GoPro HD Hero2 ser dagens lys
Tweak.dk Tweak.dk test af Nikon Coolpix S560 kompakt kamera
Tweak.dk Nikon COOLPIX S550 kompaktkamera
Tweak.dk Tre nye Nikon kompaktkameraer i COOLPIX L serien
Tweak.dk Nikon størst på spejlrefleks i 2008
Tweak.dk Nyt Panasonic Lumix TZ7 digitalkamera med 12x optisk zoom
Tweak.dk Canon EOS 50D Digital SLR
Tweak.dk Panasonic lancerer nyt Lumix G1 digitalt SLR kamerae
Tweak.dk Nyt Sony Alpha 900 med 24,6 megapixel og full-frame CMOS-sensor
Tweak.dk Sony lancerer HD video i stillbillede kameraer
Tweak.dk Stort fremskridt med Nikons nye D90
Tweak.dk Nye Nikon Coolpix S610, S610C, S710 og S560 kameraer
Tweak.dk Samsung SC-MX10 Solid State Memory videokamera

Nyheden er læst 5465 gang(e).         Skrevet af: Lene        Dato: 22. Jul 2008





Skriv kommentar til nyheden


|   lørdag, 25. maj 2013, 23:55


Copyright 2001-2013 © Tweak.dk
Forum Tags | Hardware | Nyheder | Forum | Ansvar | Mobiltelefoner | Sitemap | Cookies | Mobilabonnement