D-Links grundlægger er død
Det er med stor sorg, at D-Link bekendtgør, at Ken Kao, virksomhedens grundlægger, bestyrelsesformand og CEO, den. 2. april døde i en alder af 58 år.
“Ken var en visionær leder med et skarpt intellekt, ubegrænset energi og entusiasme. Hans arbejde med at gøre D-link til en global virksomhed, som den er i dag, vil vi altid være ham taknemmelige for,” fortæller J.C. Liao, præsident, D-link. “D-Links ledelse er dedikeret til at fortsætte arbejdet efter Kens strategiske vision.”

Ken Kao grundlagde D-Link i 1986. På daværende tidspunkt bestod D-Link af en lille gruppe af ingeniører. I dag er D-link vokset til en global netværksvirksomhed med kontorer i over 58 lande. Med tiden har D-Link udviklet sig til en virksomhed, der har en bred produktportefølje, og som omsætter for flere milliarder USD.
D-Links ledelse har udnævnt John Lee til ny bestyrelsesformand og CEO.
John Lee, som er en af grundlæggerne af D-Link, har tidligere været administrerende direktør for Alpha Networks, en division i D-Link, som producerer produkter til både D-Link og andre leverandører. Forinden var Lee teknologichef, direktør og næstformand i bestyrelsen i D-Link.
“Jeg er beæret over at få lov til at lede en så dynamisk og innovativ virksomhed. Takket være vores dygtige medarbejdere er D-Link kendt for levere omkostningseffektive kvalitetsløsninger, og vi er i en særdeles god position til at kunne fortsætte væksten de kommende år,” fortæller John Lee.