Nyhedsbrev







Indsend nyhed

  • Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.

    Indsend nyhed



To nye kameraer med ny Quick Auto Focus Live View teknologi




Sony lancerer nu to nye α-modeller (udtales Alpha) i den konkurrenceprægede ende af pris-skalaen – med funktioner, der vil vække stor opmærksomhed i markedet. Den nye α350 anvender en helt ny APS-C CCD sensor, der optager hele 14,2 effektive megapixel. Den anden nyhed α300 byder på næsten identiske egenskaber med en sensor-opløsning på 10,2 megapixels.

Begge kameraer bringer a serien op på fire modeller – fra begynder-modellen a200 til a700 for semi-professionelle og fotoentusiaster.

α350 og α300 er de første SLR digitalkameraer med Quick AF Live View teknologi, der på effektiv vis præsenterer motivet på skærmen under optagelsen. Teknologien kaldes traditionelt Live View, men Sony har videreudviklet systemet, så det bliver endnu mere effektivt end hidtil at kunne optage i Live View tilstand.

En ny avanceret og meget hurtig autofokus anvender ni punkter til at sikre en meget præcis fokusering under alle optageforhold. Fokus kan tilpasses hurtigt og effektivt, uanset om man anvender Live View eller den optiske søger. Samtidig er Live View tilstanden designet, så det er let at se effekten af justeringer i eksponeringen og hvidbalancen – ligesom det samme stadig er tilfældet ved brug af den optiske søger.

Modellerne anvender en stor LCD-skærm på hele 2,7”, der kan vippes 130° op og 40° ned, så det bliver muligt for fotografer at forblive ansigt-til-ansigt med deres motiver – samt at optage i skæve vinkler, hvor man normalt ikke kunne komme til at se på skærmen.

α350 indeholder den seneste version af Sonys avancerede BIONZ processor, der optimerer det materiale, som den avancerede CCD sensor leverer. Sonys CCD-sensor reducerer støj direkte på sensoren, og det minimerer støj i billedet væsentligt.

BIONZ processoren indeholder en forbedret D-Range Optimiser, der automatisk producerer en balanceret eksponering med rige detaljer i mørke og lyse områder af billedet. Det betyder, at man kan få gode resultater – selv i billeder med kraftig kontrast mellem skygge og lys – eksempelvis i modlys.

Lysfølsomheden er på hele ISO 3200, hvilket tillader en succesfuld håndholdt optagelse i lavt lys uden blitz. En særlig High ISO Noise Reduction tilstand forbedrer billedkvaliteten endnu mere.

Den indbyggede Super SteadyShot byder desuden på en forbedret sikring mod rystelser. Da korrektionen foregår i selve kamerahuset, virker den på alle a objektiver. Korrektionen for rystelser betyder, at man kan gå mellem 2,5 og 3,5 trin længere ned ad blændeskalaen, end det normalt ville være muligt, uden at billedet ryster. Til sammenligning klarer a100 2,0-3,5 trin ned.

α350 og α300 er blevet designet for bedre optagelse og bredere kreative muligheder, selv for nybagte fotografer, der aldrig før har arbejdet med et SLR digitalkamera.

Begge kameraer er nemme at bruge takket være den intuitive skærm der viser ofte brugte funktioner med et hurtigt tryk på Function knappen.

Tilfælles med andre a modeller, minimerer anti-støv og beskyttelseslaget på sensoren skadende virkninger fra støv og andre partikler, der kommer ind i kameraet under objektivskift.

Begge modeller indeholder også klassens førende optagelsestid på op til 730 billeder (410 billeder i Live View tilstand) med én enkelt opladning med et højkapacitets InfoLITHIUM batteri (NP-FM500H). Resterende batteritid vises i procenter på LCD skærmen.

Et fornuftigt tilkøb vil være den nye kraftfulde HVL-F42AM blitzenhed, der er ideel til ethvert behov. Endnu en valgfri mulighed er det vertikale udløsergreb, der gør det lettere at skifte mellem portræt- og landskabstilstand.

Begge kameraer kan anvende den nye GPS-CS1KASP GPS enhed. Kompatibel med alle nye Sony a, Cyber-shot og Handycam modeller, gemmer denne enhed op til en månedslang information om fotografens GPS-position, der gør det let at huske, hvor billeder er blevet taget.

α350 SLR digitalkamera vil være tilgængelig fra begyndelsen af marts i følgende samlepakker:

α350 hus, pris 7.200,-
α350 med DT18-70mm F3.5-5.6 objektiv, pris 7.600,-
α350 med DT18-70mm F3.5-5.6 og DT55-200 F4-5.6 objektiv, pris 9.300,-
 

α300 SLR digitalkamera vil være tilgængelig fra begyndelsen af april i følgende sæt:

α300 hus, pris 5.800,-
α300 med DT18-70mm F3.5-5.6 objektiv, pris 6.300,-
α300 med DT18-70mm F3.5-5.6 og DT55-200 F4-5.6 objektiv, pris 8.000,-


Link: Sony



Lignende nyheder:
Tweak.dk Razer lancerer arkade sticket Atrox med hjælp fra professionelle gamere
Tweak.dk Lille smart Android Smart TV Box fra Jesurun
Tweak.dk Ny Xbox konsol kræver ingen Internetforbindelse
Tweak.dk Pressemeddelelse: Nyt Manfrotto 500 videohoved
Tweak.dk Fremtidens gadget inden for cykler
Tweak.dk Netflix kommer med 4K Super HD streaming
Tweak.dk Tweak.dk test af ASUS O!Play BDS-700
Tweak.dk Åbner op for 4K spil via Playstation Network
Tweak.dk Billed galleri fra MWC 2013 i Barcelona
Tweak.dk Samsung HomeSync medie center med Google Android
Tweak.dk Playstation 4 blokerer ikke for brugte spil
Tweak.dk Sony præsenterer PlayStation 4
Tweak.dk Playstation 4 kan afspille ældre spil
Tweak.dk Playstation 4 får Kinect lignende sensor

Nyheden er læst 797 gang(e).         Skrevet af: M        Dato: 31. Jan 2008





Skriv kommentar til nyheden


|   tirsdag, 21. maj 2013, 21:03


Copyright 2001-2013 © Tweak.dk
Forum Tags | Hardware | Nyheder | Forum | Ansvar | Mobiltelefoner | Sitemap | Cookies | Mobilabonnement