Nyhedsbrev







Indsend nyhed

  • Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.

    Indsend nyhed



Check Point til angreb på VoIP-sikkerhedshuller




Ifølge en rapport fra IDC, vil danske virksomheder primært investere i IP og mobilitet de næste år for på sigt at reducere telefoniomkostninger og øge medarbejderfleksibilitet. Mens fordelene er tydelige, er ulemperne mere skjulte i form af manglende sikkerhed.

Med bundlinien i tankerne satser mange virksomheder på VoIP for at spare penge. Og det går meget stærkt, fordi markedet stadigt er i udvikling. Derfor opstår der uforudsete problemer i form af manglende sikkerhed i VoIP-løsningerne.

Omkring anskaffelsen af VoIP-løsninger siger Jan Bau, der er dansk landechef for it-sikkerhedsvirksomheden, Check Point:

”På markedet for VoIP-løsninger går udviklingen rasende hurtigt, og netop derfor kan sikkerheden blive overset. Virksomhederne kan se de økonomiske fordele, og leverandørerne vil hurtigst muligt levere varen. Vi mener dog, at inden man for hastigt får installeret en ny løsning, bør man sikre sig, at ubudne gæster ikke også får adgang til dele af eller hele netværket, samt at interne medarbejdere ikke kommer til at forudsage nedbrud.”

Analytikere forudser, at problemer som aflyttede samtaler, virus på netværket og i sidste ende kommunikationssammenbrud kan blive fremtidsscenariet for virksomheder, der for hastigt hopper på VoIP-vognen, og som ellers havde håbet på besparelser med VoIP.

Som virksomhed er det vigtigt at sætte ind både på den tekniske front og på brugersiden. Om det tekniske fortæller Jan Bau: ”Man skal tænke sikkerhed som et lag for sig selv – ikke som en ekstra netværksydelse. Og det er vigtigt, at det ikke kræver besværlig og tidskrævende installation og vedligeholdelse. Vi har hos Check Point et sikkerhedsprodukt, der beskytter imod alle truslerne i én løsning. Både firewall, intrusion prevention, gateway antivirus og IPSec VPN kan styres fra samme sikkerhedsprodukt.”

Han fortsætter: ”Når det gælder telefoni er det vigtigt, at der altid er en forbindelse. Derfor giver vi adgang til backup-linier, hvis den primære netværkslinie er nede. Mobiliteten er lige så vigtig, og derfor tilbyder vi trådløs roaming, hvor brugerne kan bevæge sig frit mellem forskellige sendere på et større areal uden at miste internetforbindelsen.”

Hos Check Point råder man virksomhederne til at indføre retningslinier for brugerne af VoIP så som krav til passwords, opdatering af software og kun give administrative rettigheder til relevante medarbejdere.

”Hvis man kommer usikkerheden i forkøbet, sparer man en masse på helbredelse, så man rent faktisk får de besparelser, man går efter,” siger Jan Bau og slutter: ”Der er jo ingen grund til, at vi bliver ofre for tilsvarende fejl, som da e-mailen blev introduceret. Vi kender alle begreber som spam, phising, vira mv. Dem behøver vi ikke flere af.”

Specifikationer for Check Points sikkerhedsprodukt, den såkaldte VPN-1 UTM Edge 7.0.


Trådløst roaming
USB modem support for analoge linier, ISDN og GPRS/EVDO
Transparent Security Layer: Bridge mode gør det muligt at tilføje et sikkerhedslag til det eksisterende netværk, uden at man skal ændre IP-konfigurationen
Firewall
Intrusion prevention
Gateway antivirus
IPSec VPN
ADSL og WLAN protokoller
Check Point SMART (Security Management Architecture) management for fuld kontrol og overblik over strukturen 
 

  

Sikkerhedsboksen VPN-1 UTM Edge 7.0 koster DKK 3.360 og er allerede tilgængelig i Danmark.


Link:



Lignende nyheder:
Tweak.dk Masser af hardware tests 2013-05-25
Tweak.dk Masser af hardware tests 2013-05-24
Tweak.dk Masser af hardware tests 2013-05-23
Tweak.dk Masser af hardware tests 2013-05-22
Tweak.dk Masser af hardware tests 2013-05-21
Tweak.dk HP lancerer nye PC- og printløsninger til små og mellemstore virksomheder
Tweak.dk Samsung NX2000 ser dagens lys
Tweak.dk HP og Samsung lancerer ny mobil printløsning
Tweak.dk Video artikler med ASRock på CeBit 2013
Tweak.dk CeBIT 2013 - MSI Gaming
Tweak.dk Apple store udsat for væbnet røveri
Tweak.dk Apple butikker muligvis på vej i Danmark
Tweak.dk Nyt gratismagasin til tablets sneget sig øverst på den danske udgave af AppStore
Tweak.dk Samsung mener at iPad mini og den nye iPod bryder deres patenter

Nyheden er læst 1169 gang(e).         Skrevet af: Martin        Dato: 19. Dec 2006





Skriv kommentar til nyheden


|   søndag, 26. maj 2013, 05:24


Copyright 2001-2013 © Tweak.dk
Forum Tags | Hardware | Nyheder | Forum | Ansvar | Mobiltelefoner | Sitemap | Cookies | Mobilabonnement