Ny server processor fra Intel
Intel lancerer i dag virksomhedens dual-core Intel Xeon Processor 5100-serie, tidligere Woodcrest, til markederne for high-volume servere, kontor-pc'er, kommunikation, storage og indlejrede løsninger. Disse processorer er baserede på den nye revolutionerende Intel Core-mikroarkitektur, der, sammen med verdens mest avancerede fremstillingsproces, sikrer Intel den absolutte føring inden for server-ydelse, energieffektivitet og værdiskabelse. Mere end 200 forskellige server- og kontor-pc'er er planlagt fra over 150 forskellige producenter.
"For at sige det ligeud - Core-mikroarkitekturen er et teknologisk vidunder, som er starten på en ny æra inden for energieffektivitet, uden at gå på kompromis med den fremragende dual-core 64-bit-ydelse," siger Pat Gelsinger, senior vice president og general manager hos Intel Digital Enterprise Group.
De nye dual-core server-processorer er de første, der drager nytte af Intel's Core-mikroarkitektur. Dual-Core Intel Xeon Procesor 5100-serien leverer en ydelsesforbedring på op til 135 procent og en reduktion i strømforbruget på op til 40 procent i forhold til tidligere server-produkter fra Intel.
Den slår også konkurrerende tilbud i adskillige real-world applikationer og benchmarks. Den unikke kombination af strømforbrug og effektivitet sætter producenterne i stand til at skabe en optimal balance mellem processorydelsen og de strøm- og pladsforbehold, der skal tages ved mindre systemer, som man typisk ser ved kommunikations-, storage- og indlejrede applikationer.
Da 5100-serien er baseret på Intel's førende 65-nanometer-fremstillingsproces, er den 'drop-in'-kompatibel med Intel's Bensley-platform. Bensley-platformen samler de nyeste server-teknologier, inklusive en hurtigere og mere pålidelig memory-teknologi kaldet FB-DIMMs, Intel Virtualization Technology, Intel Active Server Manager og Intel I/O Acceleration Technology.
Mikroarkitekturen, der bruges til disse nye processorer, vil også være fundamentet i Intel's kommende mobil- og desktop-produkter under brandet Intel Core 2 Duo.