Dato for lancering af ny Xeon processor
Så har Intel sat en dato på lanceringen af deres kommende dual core Xeon processor - WoodCrest. Den nye Xeon processor kommer officielt den 19. juni, og vil være mulig at købe allerede fra den 25. juni hvor den skulle være i butikkerne.
Den nye Xeon serie består af seks processorer - Xeon 5110, Xeon 5120, Xeon 5130, Xeon 5140, Xeon 5150 og Xeon 5160 der henholdsvis kører ved 1.6GHz, 1.86GHz, 2GHz, 2.33GHz, 2.66GHz og sidst men ikke mindst 3.0GHz.
De har alle 4MB L2 cache, 1066MHz BUS og er til den nye Socket 771, og kan altså ikke benyttes på ældre Xeon bundkort.
Og sammenlignet med de nuværende Xeon processorer, er effektforbruget langt lavere, fx bruger Xeon 5160 under 80W hvor Xeon 5060 med Dempsey core bruger over 130W.
Xeon 5140 og op efter har både Intel EM64T, Execute Disable Bit samt en Virtualization Technology funktion.