E-sportatleter sætter strøm til hjernen for at køre hurtigere

E-sportatleter sætter strøm til hjernen for at køre hurtigere

**pressemeddelse

 

Nu tager e-sportatleter for første gang en elektrisk hjernehat i brug for at træne deres vigtigste muskel i jagten på flere trofæer. Bag teknologien står danske PlatoScience, der teamer op med simracingholdet Burst Esport for at vinde verdensmesterskabet i GTR24h den 25./28. oktober.


E-sport er blevet en milliardforretning, og e-sportatleter er konstant på udkig efter ny teknologi, der kan forbedre præstationerne foran skærmen. Derfor gør simracing-holdet Burst Esport nu som de første brug af et såkaldt neurostimulerende headset, der skal give holdets hjerner et forspring i kampen om verdensmesterskabet i 24 timers e-racerløb:


- Vi har valgt at benytte neurostimulation, fordi det forhåbentlig giver os den lille, afgørende fordel i forhold til konkurrenterne. Når man skal køre simuleret racerløb i 24 timer, skal hjernen være skarp i lang tid ad gangen, og det kan headsettet hjælpe med at opnå, siger Jesper Pedersen, der er partner i Burst Esport og verdensmester i 24 timers sim racing.

 

 


De fire e-racerkørere hos Burst E-sport vil bruge det hjernestimulerende headsettet til at træne inden løbet og i opvarmningen af kørerne, inden de skal på den virtuelle asfalt.


Bag teknologien står den danske virksomhed PlatoScience, der har udviklet headsettet kaldet PlatoGame, designet til brug i e-sport. Headsettet sender en mild elektrisk impuls ind i hjernen, der kan hjælpe hjernen til at arbejde mere kreativt eller fokuseret. Og det er især fokus, som kørerne i GTR24h får brug for i løbet af det 24 timer lange, simulerede motorløb.


- Neurostimulation er en metode, der på videnskabelig vis kan træne hjernen til at arbejde på en bestemt måde. Derfor er anvendelsen i e-sport oplagt, fordi e-sportatleter har brug for uafbrudt fokus i flere timer ad gangen, forklarer Balder Onarheim.


Ifølge Balder Onarheim vil e-racerkøreren mærke en kortvarig effekt, imens og efter de har benyttet headsettet. Men det egentlige formål med anvendelsen er dog mere langsigtet, idet kørernes hjerner efter længere tids brug af headsettet vil vænne sig til at kunne tænke mere fokuseret på egen hånd. Af samme årsag er Balder Onarheim heller ikke så bekymret for en eventuel snak om doping i e-sport:


- Headsettet virker ikke som en hurtig saltvandsindsprøjtning til hjernen, der kan gøre dig til et geni. Man skal hellere se det som et langsigtet træningsredskab, der kan træne den vigtigste muskel for e-sportatleterne, nemlig hjernen. Derfor satser vi på, at neurostimulation bliver en udbredt måde at træne på for de mest ambitiøse e-sportatleter i alle discipliner som CS:GO, Dota 2 og så videre, fortæller han.


Neurostimulation fungerer ved at sende minimale elektroniske signaler ind i hjernen, der ansporer forskellige centre til enten at blive mere eller mindre åbne for anvendelse. Med et headset kan man således målrette strømmen til for eksempel at stimulere e-sportatleter til at blive skarpere bag rattet af en simracer eller med de virtuelle rifler. Studier fra det amerikanske militær har således vist, at soldater blev markant bedre til at registrere skjulte mål som snigskytter ved at anvende neurostimulation.


Det globale marked for tilbehør inden for gaming udgør ifølge analysevirksomheden Newzoo 138 milliarder kroner, hvilket er 20 % af den samlede industri. Med andre ord er det et segment, der ikke er bange for at bruge penge på at forbedre deres præstationer foran computerskærmene.


FAKTA
Om GTR24Hours World Endurance Championship
GTR24h er verdens største LAN sim racing-event, hvor 40 hold fra hele verden samles i Danmark for at afgøre verdensmesterskabet i et udholdenhedsløb, der er inspireret af det klassiske Le Mans-løb. Kørerne sidder i såkaldte ‘rigs’, der er et mekanisk skelet med skærm, rat og pedaler, der giver en ultrarealistisk køreoplevelse.


Hvornår: Start: kl. 20.00, den 25. oktober; afslutning: kl. 15.00 den 28. oktober
Hvor: Strib Fritids- og Aktivitetscenter, Ny Billeshavevej 1, 5500 Middelfart, Denmark

 

Kilde

platoscience.com


Link:

Skrevet af den 23. Oct 2018. Nyheden er læst 738 gang(e).

Del med dine venner

     

0 kommentarer
Skriv kommentar til nyheden Kommentarer til nyheden fra Facebook

 

Deepcool MATREXX 55 ADD-RGB Kabinet

Deepcool laver kabinetter i alle former og prisklasser, hvor vi senest så på deres Quadstellar som var et sand

Læs Mere

Cougar 700M Superior Gamermus

Ikke alle mus behøver at være kedelige og ligne hinanden, det er 700M Superior fra Cougar et bevis på.

Læs Mere

XPG GAMMIX D30 3000 MHz DDR4 RAM

XPG er endnu engang på banen med et sæt DDR4 RAM, og denne gang skal vi kigge i r

Læs Mere

Logitech G533 Gaming headset

I denne test tager vi et kig på det trådløse G533 headset fra

Læs Mere

XPG GAMMIX S5 512 GB NVMe SSD Råt design til gameren

XPG er endnu engang på banen på Tweak.dk redaktionen, og denne gang med deres XPG

Læs Mere

Razer Kontor og Rejsekit.

Razer forsøger her, at give et bud på et rejse eller kontor sæt til den krævende bruger. De har s

Læs Mere

PlayStation Classic

I dag står den i nostalgiens tegn, da Sony har valgt at følge strømmen i ”Nostalgi” mini k

Læs Mere

Razer: Raise the Level Cap

Nyt nyt nyt. Nyt år, nyt gaming gear fra Razer, der med pakken Raise the Level Cap, præsenterer deres bud p&ar

Læs Mere

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

Spil Call Of Duty: Black Ops 4 Battle Royale gratis i en uge

Populariteten i Battle royale modes i spil som Fortnite og PlayerUnknown’s Battlegrounds, som det kommer ikke
Læs Mere

Shark Gaming lander stor million-investering til international ekspansion

Udviklingen inden for gaming tager fart lige nu, og markedet er de seneste år vokset eksplosivt. Analyser pege
Læs Mere

Spejlløst Sony A6400 byder på 4K 30 fps video og eye tracking teknologi

Sony vil gerne være venner med foto-nørderne med deres nyeste Sony A6400, og med producenten lancering af dere
Læs Mere

Snapdragon 855 bæstet viser tænder i benchmarks

Omfattende benchmarks af Snapdragon 855 viser op imod 74% performance forbedringer i Core tests sammenlignet m
Læs Mere

Spider Man: Far From Home trailer frigivet (Video)

Marvel har lanceret deres første teaser trailer for kommende Spider Man film, Spider Man: Far From Home.
Læs Mere

Galaxy S10 Plus dukket op via Geekbench med imponerende score og 6GB RAM

Alt imens MWC i Barcelona kravler nærmere, stiger informationsstrømmen omkring kommende smartphones parallelt,
Læs Mere

Officielle Far Cry New Dawn systemkrav frigivet

Som minimumskrav finder vi Intel Core i5 2400 eller AMD FX 6350 med 8GB RAM samt NVIDIA GeForce GTX 670 eller
Læs Mere

Core i9-9990XE med 14 Cores, op til 5.0 GHz og 255W TDP på vej?

Intel kunne ifølge redaktionen på Anandtech, være på vej med ny flagskibs processor til deres Core-X HEDT seri
Læs Mere
Partner sider
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.