Vi har tidligere omtalt en kommende telefon fra Pepsi, og nu er Pepsi telefonen så en realitet, og som sætter Pepsi på landkortet over smartphone producenter.
Modellen er fremvist i Kina, og er navngivet Pepsi Phone P1, og umiddelbar byder den på ganske fornuftige specifikationer. Pepsi Phone P1, er bygget med en 5.5” skærm med en opløsning på 1920 x 1080 pixels, og en skærm der ligeledes er designet med en 2.5D skærm beskyttelse. Selve kraftværket i systemet kommer fra en 8 core MediaTek MT6592 processor, som er clocket på 1.7 GHz og følges op af 2 GB RAM. Hertil kommer 16 GB intern lager, microSD slot, fingerprint scanner, understøttelse af LTE, dual SIM, front og på bagsiden (front på 5MP, og bagud vendt på 13MP), 802.11n Wi-Fi, samt Bluetooth 4.0. Telefonen får saften fra 3000 mAh batteri.
Dimensionerne på telefonen er 152.2 x 76.2 x 7.7 mm og har en vægt på 158 gram.
Dido OS 6.1, er valgt som operativsystem til den nye telefon, som er baseret på Android 5.1.
Prisen er ikke kendt.
Del med dine venner



Gammel nyhed, der allerede har været oppe herinde.
http://www.tweak.dk/news/52487/Pepsi-gaar-ind-i-smartphone-branchen-