MSI, er klar med et nyt bundkort henvendt til Skylake. Det nye Z170A SLI Plus byder på et hav af fede features, hvor SLI er et af de mange, som fint bliver afbilledet af navnet på bundkortet, Z170A SLI Plus.
Bundkortet er designet ud fra et koncept, som har høstet utalige awards, også på Tweak.dk i form af det super fede MSI X99A SLI Plus. MSI Z170A SLI Plus er sammensat af Military Class 4 komponenter, og byder naturligvis på understøttelse af DDR4RAM, NVIDIA SLI og AMD CrossFire for at starte listen af guf på dette bundkort.
Her til kommer USB 3.0, USB 3.1 Type-C, Realtek ALC1150 audio chip kombineret med Audio Boost teknologi for forbedret lydbillede. Et lille lækkert tiltag fra MSI, er de på dette bundkort har forstærket PCI-E portene, så brugerne ikke skal være nervøs for at monterer tunge grafikkort, som man typisk ser på high-end kort. Der er ikke kommet en komplet liste ud over specifikationerne, men alt tyder også på bundkortet byder på M.2, SATA Express og Turbo U.2
Der er stadig ingen informationer ude omkring pris eller release dato.
Source: MSI
Del med dine venner


