Her på Tweak.dk har vi været omkring LG's G Pad tablet, og nu er der en afløser på vej. Sådan forlyder det i hvert fald, og mere præcist skulle LG præsentere den nye G Pad II på IFA 2015-messen, der fra den 4. september til den 9. september løber af stablen i Berlin.
LG holder kortene tæt på kroppen, men hvad vi ved er, at G Pad II 10.1 får en 2,26 GHz Qualcomm Snapdragon 800 processor, et 10,1" display med en opløsning på 1920 x 1200 pixels, 16 GB intern lagerplads, 2 GB RAM og mulighed for udvidelse af lagerplads via microSD kort. Derudover vil den komme med Android 5.1.1 Lollipop samt i LTE og Wi-Fi udgaver.
Pris og lanceringsdato forventes at blive afsløret på messen, og vi følger selvfølgelig op, når vi ved mere.
Del med dine venner


