Vi har kigget lidt på Windows 10

Vi har kigget lidt på Windows 10

Her på redaktionen kan vi nu informere jer om, at minimum to af vores aktive testfolk har installeret Windows 10 på flere maskiner med den manuelle guide, som vi bragte jer i morges.

 

Nu har vores ivrige Windows 10 brugere så fået lov til at lege lidt med det nye operativsystem, og dette skal ikke forståes som en komplet gennemgang af Windows 10, for det er det slet ikke. Vi har blot kigget lidt på nogle af de nye funktioner. Også kunne vi ligeså godt lave en lille artikel til de brugere, som stadig måtte være i tvivl, om hvor vidt I skal/bør opgradere.

 

Skrivebordet:

 

 

Microsoft har forsøgt at kombinere det bedste fra Windows 7 og 8, og direkte opstart til skrivebordet er da første skridt i den rigtige retning. I Windows 10 har vi fået noget ganske nyt, som førhen kun var en Linux feature. Vi har nemlig fået muligheden for at oprette flere virtuelle skriveborde til en bruger, så man kan dele sit arbejde op og derved have mere styr over tingene. Det er så muligt at skifte mellem ens skriveborde ved tryk på Control+Win key og piletasterne til enten højre eller venstre. I kan se på billederne herunder, at jeg har to individuelle skriveborde åbne.

 

 

Den famøse startmenu:

 

 

En ting, der ramte mange brugere hårdt med Windows 8(.1) var manglen på den klassiske startmenu fra Windows 7, og det har Microsoft også taget til sig ved at give os omtalte emne tilbage i Windows 10. Vi finder nemlig her en liste over mest anvendte apps samt diverse apps, som vi kan modificere efter behov. Her kan vi også tydeligt se, at Microsoft ikke har lagt Tile-systemet fra Metro startskærmen på hylden, da vi stadig har dette i form af apps. Det er heller ikke en dum idé, da antallet af tablets, smartphones og computere med touchskærm stiger og stiger. Den klassiske startmenu er tilbage med Windows 8 funktioner, og vi elsker det. Hermed er der ikke behov for Classic Shell eller lignende.

 

Apps i Windows 10:

 

 

En ting, der i Windows 8 irriterede mig ved Microsofts ellers ganske udmærkede App system med tilhørende butik, hvor man kunne downloade gratis apps eller købe sig til betalingsversioner, var, at det kørte i fuldskærm uden mulighed for at se hverken proceslinje, skrivebord eller noget som helst andet. Det har bragt megen harme på internettets forums, og endnu engang har Microsoft taget det til sig, så man slipper for tredjepartsprogrammer, som forhindrer dem i at køre fuld skærm. Nu åbner samtlige apps nemlig nemlig i vinduer, som I også kan se på billedet ovenfor. Derfor er det nu muligt at køre dem i fuld skærm, mens vi stadig kan se proceslinjen. En super lækker detalje, som vi her på redaktionen er personligt meget glade for.

 

Microsoft Edge:

 

Med introduktionen af Windows 10 får vi også lov til at møde internetbrowseren Edge, som skal vippe Internet Explorer af pinden, efter sidstnævnte har regeret som Microsoft foretrukne browser siden 1995. Edge er banebrydende som internetbrowser, og selvom vi her på redaktionen hidtil har sværget til Google Chrome, så er det svært ikke at blive forundret over, hvor hurtig den nye browser egentlig er.

 

 

Microsoft Edge starter op med en oversigtsmenu som denne, hvor der bliver vist nyheder, som er aktuelle for den enkelte bruger i henhold til verdensplacering. Gennem indstillinger er det selvfølgelig muligt for brugerne at indsætte en selvvalgt startside.

 

 

Via et enkelt klik under indstillinger, kan vi som brugere aktivere en Favoritbar i toppen, hvor vi kan gemme de hjemmesider, som vi besøger tit. Kigger I på ovenstående screenshot, vil I se, at jeg har gemt Tweak.dk som favoritside.

 

 

Via en helt ny og faktisk ganske fornuftigt funktion i Edge, er det nu blevet muligt at oprette Web Notes på en hjemmeside, som derefter gemmes og kan hentes frem igen med et enkelt klik. Sidder du og arbejder på et projekt, og har du brug for at understrege noget til senere brug, har det aldrig været nemmere.

 

Cortana:

 

Vi ved allesammen godt, at Windows 10 har fået sin egen personlige digitale assistent med det fine navn Cortana. Desværre er Windows 10 også bare så nyt endnu, at Cortana endnu ikke har lært at snakke dansk. Derfor kan vi heller ikke rigtig give jer en fornuftig introduktion heraf endnu. Til gengæld kan vi love jer, at vi vil bringe mere nyt i sagen, når hun lærer noget dansk af Apples Siri. Vi er ikke i tvivl om, at det kommer. Spørgsmålet er bare, hvornår det kommer.

 

Har du fortrudt Windows 10? Intet problem!

 

Det er nemlig muligt i Windows 10 at rulle tilbage til Windows 8.1. Om det samme gør sig gældende for brugere, der kommer fra Windows 7, skal vi ikke kunne sige, da undertegnede sidder med en tidligere Windows 8.1 maskine.

 

Alt, du skal gøre, er at smutte ind i Indstillinger - Opdatering og sikkerhed - Genoprettelse. Her finder du en knap, der gør det muligt i den første måned efter din Windows 10 installation/opgradering at rulle tilbage til Windows 8.1.

 

Vi understreger lige endnu en gang, at dette ikke skal ses som et reelt review af Windows 10. Det er blot vores første øjekast på det nye styresystem, og efterhånden som vi opdager flere funktioner, vil vi opdatere nyheden. Hvis nogen af vores dejlige brugere finder noget godt i Windows 10, må I også meget gerne smide en kommentar, så vi kan få det med. Alle inputs er meget velkomne.


Link:

Skrevet af Michael den 29. Jul 2015. Nyheden er læst 2236 gang(e).

Del med dine venner

     

0 kommentarer
Skriv kommentar til nyheden Kommentarer til nyheden fra Facebook

 

Blue & NiP Gaming Headset PC - Pro Gamer bundle

Blue har længe været kendt for deres mikrofoner, Snowball og Yeti der ikke koster en formue at komme i gang me

Læs Mere

Corsair musemåtte - Gaming MM300 Extended

Er din gamle musemåtte ved at være slidt, eller mangler du bare en ny en af slagsen? Så kunne dagens tes

Læs Mere

EVGA GTX1060 SC Gaming

Er jagten gået ind på at finde et nyt grafikkort, og er kravet et grafikkort, som skal passe ind, hvor de fysi

Læs Mere

MSI bundkort - Z270 Pro Gaming Carbon

Z270 strømmen vokser og vokser bare, og MSI har haft deres Z270 Pro Gaming Carbon en t

Læs Mere

Rosewill strømforsyning - TOKAMAK 1200 Watt

Selvom vores hardware er begyndt at blive mere og mere effektivt hvad angår strømforbruget, er der stadig fol

Læs Mere

Sennheiser in-ear-headset - OCX 686 SPORTS

Når der skal vælges headset til sport, er det ikke kun god lydkvalitet, der er i fokus. Det er ligeså es

Læs Mere

Cooler Master gaming mus - MasterMouse PRO L

Der er efterhånden ikke den type produkt, som Cooler Master ikke producerer. Hvad enten du skal have køling,

Læs Mere

ASUS gaming tastatur - ROG Claymore Core

Selv om man ikke umiddelbart mangler valgmuligheder på markedet for mekaniske tastaturer, så kommer stadig fle

Læs Mere

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

Astralis og North taber i Las Vegas

De to store danske Counter Strike-hold Astralis og North, tabte begge sin semifinale ved en stor turnering i L
Læs Mere

Flere detaljer på japansk HPC stjerne i Nvidias univers

Der er kommet flere detaljer om Global Scientific Information og Computing Center på Tokyo Institute of Techno
Læs Mere

NVIDIA GeForce GTX 1080 Ti lanceres i februar

NVIDIA rasler endnu en gang med GeForce GTX 1080 Ti sablen, og nu tyder alt på annonceringen sker under dette
Læs Mere

[VIDEO] Drone hjælper basketspiller med sit dunk

Ved dette års All-Star weekend i New Orleans, blev der brugt teknologi i form af en drone, til at hjælpe Orlan
Læs Mere

Intel er klar med en ny Xeon processor i XCC klassen

Intel beviser, at de forstår at klemme masser af kerner ned i en enkel CPU chip die. Nok er krigen pt. mellem
Læs Mere

Her er systemkravene til Tom Clancy Ghost Recon Wildlands

Systemkravene til det kommende Tom Clancy Ghost Recon Wildlandstil PC, er frigivet af Ubisoft, og allerede i n
Læs Mere

Zowie og BenQ klar med nye gaming skærme

Så er der godt nyt til alle med interesse i gaming-skærme. BenQ/Zowie er klar med to nye computerskærme, hvor
Læs Mere

Xiaomi starter arbejde på ny Mi Mix-model

Det kinesiske smartphone-marked er for alvor begyndt at røre på sig. Nu er det blevet Xiaomis tid til at gå i
Læs Mere
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.