ADATA, hvis produkter vi flere gange har haft forbi redaktionen, melder sig på banen med en ny SSD til laptops og desktops. Bag det knapt så mundrette navn SP600NS34 gemmer der sig en SSD, der trods sin lille formfaktor, ikke går på kompromis med ydelsen.
For mens formfaktoren hedder M.2 2242 med målene 22 x 42 x 3,5 mm, så kan SP600NS34 stadig prale af overførselshastigheder på op til 550 MB/s og en 4K random read performance på 75K/77K IOPS read/write. Derudover er SP600NS34 også udstyret med DEVSLP funktionen, der gør, at den sluger mindre strøm, hvilket i sidste ende er med til at forlænge batterilevetiden, hvis den er installeret i en laptop.
ADATA SP600NS34 kommer i 128 GB og 256 GB varianter, mens priserne stadig er ukendte.
Del med dine venner


