Da Grand Theft Auto V udkom til PC, kom det med flere nye features, som konsolgamere ikke fik glæde af. Der var bl.a. mulighed for at spille i 1. person view, og der var også mulighed for at lave videoer via en indbygget video editor. Førstnævnte er stadig ikke en mulighed på konsollerne, men Rockstar har meldt ud, at konsolgamere snart kan glæde sig til sidstnævnte.
I en "Q-and-A" session har Rockstar nemlig bekræftet, at video editoren kommer til PlayStation 4 og Xbox One. Den skulle, hvis Rockstars planer holder, udkomme enten "til sommer, eller så snart, den er klar".
Sidder man imidlertid med de ældre konsoller PlayStation 3 eller Xbox 360, får man ikke glæde af video editoren. Den kræver nemlig angiveligt kræfter, som de to aldrende konsoller ikke er i besiddelse af.
Del med dine venner



Mig bekendt er der da 1. person view på PS4 og Xbox One? Jeg spiller i hvert fald med det på min Xbox One .. Men det kan være jeg bare har været heldig