Kan det virkeligt passe, at Google er ved at blive den slemme dreng i klassen? Nok hvis man skal tro udmeldingen i et 160 sider langt dokument fra den amerikanske handelskommission fra 2012, der har afsløret flere lidet flatterende ting om internetgiganten.
I dokumentet står der bl.a., at FTC (den amerikanske Federal Trade Commission, red.) i 2012 afslørede, at Googles forretningsmetoder havde skadet nytænkning og innovation, og i øvrigt hvad Google var villig til at gøre for at bevare deres lukrative reklameforretning og dominans blandt søgemaskinerne.
FTC afslørede, at Google blandt andet manipulerede søgeresultaterne, så resultater fra Googles egne services, som i og for sig havde mindre relevans for brugeren end andre alternativer, blev vist længere oppe end disse ofte mere relevante hits.
General Counsel hos Google, Kent Walker, har efterfølgende udtalt:
After an exhaustive 19-month review, covering nine million pages of documents and many hours of testimony, the FTC staff and all five FTC Commissioners agreed that there was no need to take action on how we rank and display search results.
We regularly change our search algorithms and make over 500 changes a year to help our users get the information they want. We created search for users, not websites-and that focus has driven our improvements over the last decade.
FTC afslørede disse ting i 2012, og de lukkede efterforskningen i 2013, efter Google gik med til bl.a. at skrue ned for egenpromoveringen og til at ændre på flere af måderne, de drev forretning på.
Del med dine venner


