Indtil videre har man kunnet købe Dells Chromebook 11 med enten en Intel Celeron 2955U eller en Core i3-4005U Haswell CPU. Men nu er Dell i gang med en ny 11,6" Chrome OS laptop med en Intel N2840 Bay Trail processor.
Intel Bay Trail systemer bygger over en Celeron CPU på et bundkort. Altså, et system hvor CPU er loddet fast på bundkortet med en fastmonteret passiv køler ovenpå. Den kommende Celeron N2840 har en TDP på sølle 7,5 watt mod nuværende Dell Chromebooks Haswell model med en TDP på 15 watt. Det betyder, at vi i teorien kan forvente en længere batteritid, men det bliver nok ikke meget, da i3-modellen allerede kan klare op mod 9 timer på en opladning.
Til gengæld er Intel Bay systemer meget billige, og derfor kan vi nok forvente at se dem med en noget lavere pris end nuværende Dell Chromebooks, der koster fra 1.900,00 kroner og opefter. Performance fra en Celeron på Bay Trail teknologi er så også generelt ringere end den fra en Haswell-baseret Celeron. Men skal man bruge en letvægtsbærbar med et yderst favorabelt prisskilt og for nogle modeller med et SIM indstiksslot til mobilt netværksbrug på farten til skole- eller internet arbejde, så er de kommende Dell Chromebooks måske lige sagen for dig, hvor det bare skal virke til netbank, Facebook, Google søgninger og generel surf.
Priser og tilgængelighed er endnu ikke afsløret, men vi forventer en meget favorabel salgspris, når de nye maskiner lander i butikkerne.
Del med dine venner


