I dag står it-chefer overfor en række udfordringer, lige fra komplekse forretningsprocesser til avancerede sikkerhedstrusler. Derudover er en række brancher som detailhandlen, sundhedsvæsnet og industrien generelt afhængige af teknologien til at udvikle innovative løsninger, som kan takle de unikke udfordringer, de står overfor i en stadigt mere forbundet verden. For at imødegå disse udfordringer har Intel Corporation annonceret, at den tredje generation af Intel Core vPro processorbaserede platforme er tilgængelig for erhvervslivet og intelligente systemer.
De forbedringer, der er foretaget til Intel Core vPro-processorplatformen, giver en mere sikker platform til erhvervsbrug og vil drive den næste bølge af innovation inden for intelligente systemer. Intel Core vPro-processorplatformene forholder sig til udfordringerne i tidens erhvervsklima, hvor dataintegritet og organisatorisk effektivitet skaber konkurrencemæssige fordele. Nye funktioner integrerer sikkerhed på samtlige niveauer, herunder også siliciummet, uden at gå på kompromis med ydeevnen. Softwareinnovation tillader at it-administratorer kan installere og konfigurere systemer inden for få minutter for hurtigt at kunne implementere brugbare løsninger. Desuden er den forbedrede grafik og de sikre administrationsfunktioner med til at accelerere overgangen og væksten i intelligente systemer for industrier såsom detailhandlen og sundhedssektoren.
”Med den tredje generation af Intel Core vPro-processorplatformen viser Intel vejen ind i en ny æra, som leverer omfattende men overskuelige løsninger til erhvervslivet, der sætter dem i stand til at håndtere sikkerhedstrusler, og samtidig giver dem den fleksibilitet og formfaktor, som brugere efterspørger,” siger Rick Echevarria, Vice President, Intel Architecture Group og General Manager, Business Client Platform Division.
- Den tredje generation af Intel Core vPro processorplatforme giver virksomheder og intelligente systemer den forbedrede sikkerhed, ydeevne og formfaktor, der skal til for at imødegå fremtidens krav.
- Indlejrede sikkerhedsfunktioner hjælper virksomheder med at beskytte sig på fire forskellige måder: Trusselsstyring, identitet og adgang og databeskyttelse samt overvågning og rensning.
- Fremtidige Ultrabook™-enheder, som er bygget med tredje generations Intel Core vPro-processorplatformen er designet til at bygge bro mellem it- og business-slutbrugere.
- Forbedrede designs er med til at fremskynde overgangen fra faste funktioner og usammenhængende systemer til intelligente systemer i industrien.
Del med dine venner


