Dansk IT mener, at persondataloven bør skrottes, og det gerne med det samme. Nogle vil måske se det som en provokation, men der er måske mening med galskaben.
Ifølge Klaus Kvorning Hansen, formand for Dansk IT, så mener Dansk IT, at der bør ses kritisk på persondataloven fordi den er et levn fra gammel tid. Persondataloven er ikke fulgt med udviklingen og er ikke blevet tilpasset den digitale tidsalder, og det har flere konsekvenser for brugen af ny teknologi.
Et godt eksempel er bl.a. Odense Kommunes forsøg på at få lov til at bruge Google Apps. De har endnu ikke fået Datatilsynets godkendelse fordi der er usikkerhed omkring hvor data vil blive opbevaret og det er et sikkerhedsproblem ifølge Datatilsynet.
Ifølge Dansk IT skal persondatasikkerheden bevares, men det bør måske være mere op til den enkelte hvor man efterlader sig personlige spor af data.
Del med dine venner


