Den nye skærm kommer med PowerSensor-teknologi, der automatisk aflæser, om der sidder nogen foran computeren. Lige så snart brugeren forlader computeren, reduceres skærmens lysstyrke og strømforbruget med 70 %. Når medarbejderen vender tilbage, tænder skærmen automatisk – uden ventetid. Den ny teknologi gør det nemt for virksomhederne at spare på elregningen.
Ud over en mindre elregning kan man også sætte sig godt tilrette foran den nye skærm fra Philips. Det ergonomiske design spiller en vigtig rolle, så brugeren opnår en god komfort i forhold til arbejdspositionen – skærmen har en indstillingshøjde på 130 mm, hvilket betyder, at du næsten kan sænke den til bordhøjden (<30mm) eller tilsvarende 130mm op over. Derudover kan den tilte og køres rundt, så skærmen kan endda bruges i enten landskabs- eller portrætformat.
Thomas Schade, VP Europa MMD fortæller, “Philips har taget udfordringen om at lave energieffektive skærme op. Derfor lancerer vi en række grønne produkter, der gør en stor forskel, uden at det kræver en stor indsats for køberne. Vores grønne ambition kan ses i produkter som PowerSensor. Det teknologiske gennembrud kombineret med det ergonomiske design gør 225P1ES-skærmen ideel til professionelle i skærmtunge arbejdsmiljøer såsom grafiskdesign, arkitektur og forlagsbranchen. Disse skærme hjælper ikke kun med at spare på strømmen, de hjælper også med at undgå nakkesmerter og øjentræthed på arbejde.”


Del med dine venner


