Høretelefoner til enhver situation fra Altec Lansing

Høretelefoner til enhver situation fra Altec Lansing

Mange danskere slapper af med musik og lyd i ørene. Fordelen ved hovedtelefoner er, at man ikke forstyrrer sine omgivelser og samtidig får en intens lydoplevelse. Desværre bruger mange danskere billige hovedtelefoner af dårlig kvalitet. Og valget af den rigtige hovedtelefon i den rette situation er ikke nem. Altec Lansing giver en hjælpende hånd med UHP-serien, der består af hovedtelefoner til alle tænkelige situationer.

Der er væsentlig lydmæssig forskel på at sidde foran tv’et og nyde en Surround Sound film, spille et Surround Sound spil løbe en tur i skoven eller sidde i flyet med en masse baggrundsstøj. Derfor har lydeksperten Altec Lansing udviklet Upgrader Headphone-series (UHP). Alle produkter i serien er udviklet til individuelle formål.

“Altec Lansing har været toneangivende med lydprodukter i over 70 år. Virksomheden var den første med højtalere til biografer. Siden var Altec Lansing den første virksomhed med docks til iPod’en, og nu er virksomheden den første og eneste virksomhed med en dock certificeret til iPhone,” siger Kim Eriksen produktchef hos den danske Altec Lansing-distributør, GS Scandinavia.

“Hovedtelefoner har også altid været et ekspertiseområde hos Altec Lansing, hvilket UHP-serien understreger. Det er ærgerligt, at så mange danskere køber dyre og flotte musikafspilere men bare bruger de medfølende hovedtelefoner, der ofte er meget basale. Det er vigtigt som forbruger at se på, hvilke kriterier man køber hovedtelefoner ud fra i forhold til brugssituationen. Det hjælper vores guide med.”

UHP-serien er inddelt i syv kategorier:

Til løbeturen – UHP307: På løbeturen rystes hovedet og hovedtelefonerne samtidigt med, at man sveder. Derfor er det vigtigt, at hovedtelefonen har et in-ear design, hvor højtalernes bløde silikone er inde i øret. For at de ikke skal glide ud, når man sveder, holdes højtalerne på plads af gummibelagt stål, der går uden om øret. Hovedtelefonen er behagelig og let at have på og rokker sig ikke ud af stedet lige meget, om man løber stærkt, hopper eller på anden vis bevæger sig. Volumen kan styres via en knap på ledningen, og ledningen er filterfri.

En ekstra egenskab er Altec Lansing AirFit, hvormed udefrakommende lyd kan anes i baggrunden, så man ikke er helt lukket af fra omverden på løbeturen.
UHP307 koster 249 kr.

Til træning og udendørs aktiviteter – UHP303: Når man træner, cykler eller ror skal højtalerne sidde 100 pct. på plads, fordi man bruger hænderne til aktivitet og derfor ikke kan ændre på hovedtelefonens placering. Højtaleren sidder på øret og er belagt med svedabsorberende mircofibre. Samtidigt holder en fleksibel titaniumsbøjle, der går bag om hovedet, højtalerne fast på ørerne. Volumen kan styres via en knap på ledningen, som er filterfri.

Med Altec Lansing AirFit kan udefrakommende lyd anes i baggrunden, så man ikke er helt afskåret fra omverden, mens man træner.
UHP303 koster 449 kr.

Til afslapning – UHP304: Når man bare vil sidde eller ligge og nyde musikken derhjemme, i haven, i parken eller på stranden er UHP304 en god løsning. Den har et let, klassisk design, højtalerne sidder på øret og er belagt med svedabsorberende mircofibre. Volumen kan styres via en knap på ledningen. En fleksibel titaniumsbøjle, der går over hovedet, holder højtalerne på ørerne.
Med Altec Lansing AirFit kan udefrakommende lyd anes i baggrunden, så man ikke er helt lukket af fra omverden. UHP304 koster 499 kr.

Til gaming – UHP405: Gaming kræver fuld koncentration og den bedste lyd i Surround Sound. Derfor har UHP405 indbygget 3D SRS-Sourround Sound og fyldig bas. Hovedtelefonerne har en bøjle over hovedet med to mindre Lexan headbands – en i hver side – der sikrer, at hovedtelefonerne sidder let og behageligt. Hovedtelefonerne dækker ørerne helt og med ét AAA-batteri får man den optimale lyd i 40 timer. Volumen kan justeres og mutes på kablet, og hovedtelefonen er robust men elegant designet. UHP405 koster 499 kr.

Til rejsen – UHP805: Rejser kan være kedelige. Musik og lyd gør de fleste rejser mere underholdende. Det kræver en god hovedtelefon med aktiv støjreducering. Det sikrer, at susen og baggrundsstøj ikke distraherer og irriterer. Hovedtelefonerne har en bøjle over hovedet med to mindre Lexan headbands – en i hver side – der sikrer, at hovedtelefonerne sidder let og behageligt. Hovedtelefonerne dækker ørerne helt, og med ét AAA-batteri får man den optimale lyd uden baggrundsstøj i 40 timer. Volumen kan justeres og mutes på kablet, og der medfølger adaptere til mobiltelefoner og til brug i fly (dobbelt jack). Hovedtelefonen er desuden robust og elegant designet. UHP805 koster 849 kr.

Til kontoret – UHP306 og UHP336: I åbne kontorlandskaber distraheres man hurtigt af larmende kollegaer og telefoner, der ringer. Med Altec Lansings SnugFit sørger den passive støjreducering for at holde larmen ude. De små silikone-dupper former sig efter øret og skærmer af for telefoner, kollegaer og anden støj. Begge produkter er baseret på Ultimate Ears-teknologi. UHP336 kommer med otte ekstra øredupper og armature højtalere.

Med Altec Lansing SnugFit og Ultimate Ears-teknologi udelukkes al udefrakommende larm, så man kan koncentrere sig om musikken.
UHP306 og UHP336 koster hhv. 499 kr. og 749 kr.

Til gåturen – UHP101 og UHP301: En gåtur i parken, på stranden eller i naturen kan blive endnu bedre med god musik i ørerne. UHP101 og UHP301 er væskeafvisende og har Altec Lansings SnugFit, der sørger for passiv støjreducering, der holder larm ude. De små dupper inde i ørerne former sig efter øret og skærmer af for baggrundstøj. Ledningen er filterfri.

Med Altec Lansing SnugFit og Ultimate Ears-teknologi udelukkes al udefrakommende larm, så man kan koncentrere sig om musikken.
UHP101 og UHP301 koster hhv. 199 kr. og 299 kr.


Skrevet af Lene den 20. Aug 2008. Nyheden er læst 4127 gang(e).

Del med dine venner

     

0 kommentarer
Skriv kommentar til nyheden Kommentarer til nyheden fra Facebook

 

Arozzi Mezzo V2 - Gaming Stol

Mange og lange timer foran computeren, kræver selvfølgeligt et godt sted at slå ballerne ned. Med

Læs Mere

Razer Panthera Arcade stick

Vi har igen Razer på besøg, i dag i en lidt mere extraordinær udgave, med deres Street Fighter special

Læs Mere

Enermax Revolution SFX 550 Watt Strømforsyning

Maksimal performance, i minimal indpakning. Dette kunne godt være salgsordene for PSU'en vi skal se på i denne

Læs Mere

AMD Ryzen 2 - 2700X, 2700, 2600X og 2600 Gaming benchmarks

Det er efterhånden noget tid siden vi blev præsenteret for AMD Ryzen 2 familien. I første udspil modtog

Læs Mere

Logitech G840 Musemåtte

I denne test skal vi hílse på et sandt monster af en musemåtte. G840 fra Logitech måler hele 40 x

Læs Mere

Enermax Platimax D.F. 750 Watt Strømforsyning

Platimax D.F. 750 Watt er en strømforsyning i den høje ende af skalaen. 80 Plus Platinium certificering, l&a

Læs Mere

Razer Kiyo streamingkamera

Dagens test er Razers nyeste streamingkamera, Kiyo, som bliver markedsført osm en del af deres nye pakke til stream

Læs Mere

Sennheiser HD 25 Plus

Sennheiser behøver ikke den store præsentation. Producenten er godt repræsenteret indenfor lyd i n&aeli

Læs Mere

 

Nyeste Videoer og Trailers

Seneste nyheder

Fortnite Battle Royale releases til andriod til sommer

Tidligere på året proklamerede Epic Games ankomsten af Fortnite Battle Royale på mobileplatforme, og siden er
Læs Mere

iPhone X Tesla dræner budgettet for 30.000 kr

Er du hoppet på iPhone X bølgen, og måske ikke er helt tilfreds med batterilevetiden, så er dine bønner hørt.
Læs Mere

TeamGroup fremviser nye DDR4-3466 RAM til AMD Ryzen

Er jagten gået ind på næste PC byggeri, er står du overfor at vælge RAM, så er de nye TeamGroup T-Force Dark P
Læs Mere

Call of Duty Black Ops 4 Battle Royal Blackout annonceret

Populariteten af Battle Royal games over de sidste par år, er mildest talt eksploderet, og især spiltitler som
Læs Mere

Gaming rig til 200.000 kr. er som skabt til nørden

Man må aldrig gå ned på udstyr. En tanke Lewis Hilsenteger fra YouTube-kanalen Unbox Therapy udstråler i blikk
Læs Mere

YouTube relancerer YouTube Music

YouTube Music er en af de mange streaming services, som får musikelskerne til at slikke sig om munden. Det er
Læs Mere

LG påbegynder global udgivelse af G7 ThinQ

LG-fansene kan godt begynde at juble. G7 ThinQ bliver nu udgivet på det globale smartphone-marked.
Læs Mere

Galaxy S9 bagud på salgstal i Sydkorea

Galaxy S9 har haft et fint salg hjemme i Sydkorea. Det kunne dog sagtens være gået meget bedre.
Læs Mere
Partner sider
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.