
Efter at have arbejdet med XFX 8800GTS kortet i små 10 dages tid så er jeg ikke i tvivl om at G80 serien er lidt af en sentation. Det er simpelt noget af det vildeste NVIDIA har formået at opbygge i et grafikkort der indeholder flere transistorer end den støreste CPU der er produceret fra Intel. Det er også det første grafikkort der tilbyder over 512MB RAM og samtidig overskrider 256Bit RAM bus.
Dette har skabt et massivt grafikkort der alene formår at slå alle de nuværende grafikkort der findes på markedet. Det sjove er så at GTS kortet faktisk er det mindste i 8800 klassen, så det er jo bare at forestille sig den store model med 768MB RAM og en 384Bit RAM bus. Resultater har også vist at dette store kort virkelig knuser alle på sin vej hvor GTS ligger noget tættere på de vildeste opsætninger i G7x serien.
XFX 8800GTS kortet viser sig også at være utrolig støjsvagt selvom det har så voldsomme specifikationer og et effekt forbrug der er noget af det vildeste på markedet i dag. Men dette har de klaret med en ny køler der sammensætter heat piptes, kobber og en støjsvag blæser løsning i en god køler løsning. Kortet bliver dog ekstremt varmt når man presser ydelsen højt op, hvilket vi fandt ud af det var muligt med XFX kortet.
Del med dine venner


