Kære gæst, velkommen til Tweak.dk. Hvis dette er dit første besøg her, bør du læse Hjælp. Her forklares i detaljer hvordan denne side fungerer. For at benytte alle funktionerne på denne side, bør du overveje at lade dig registrere. Benyt venligst registreringsformularen for at registrere her eller læs yderligere information om registreringsprocessen. Hvis du allerede er registreret, så log på her.

1

mandag, 9. november 2015, 20:51


Det nye a68-kamera ILCA-68 fra Sony giver entusiastiske fotografer mulighed for endnu større kreativ udfoldelse med de mange A-mount-objektiver på markedet.

a68 byder på mange professionelle funktioner, som også kendes fra det anmelderroste a77 II. Som noget helt nyt og unikt har a68 et 4D FOCUS-system fra Sony, der leverer ekstraordinær autofokus ved alle forhold – selv ved lysforhold så lave som EV-2, hvor andre kameraer har svært ved at følge med.

Fasedetekteringssystemet benytter sig af intet mindre end 79 autofokuspunkter inklusiv 15 krydspunkter og et dedikeret F2.8 sensorpunkt til motiver i dunkel belysning. Dette resulterer i et hurtigt og bredt autofokusområde med forudsigelig sporing, der låser på hurtigbevægende motiver. Takket være den unikke “Translucent Mirror”-teknologi fra Sony leverer a68 kontinuerlig autofokus med op til 8fpsii.

Lige meget om du tager stillbilleder eller laver videooptagelser, er du sikret suveræn billedkvalitet med APS-C Exmor CMOS-billedsensoren på 24 megapixeliii og det brede ISO-område på 100-25600iv. Kombineret med den hurtige BIONZ X-billedprocessor fra Sony, der bruger detaljereproduktion, diffraktionsreducering og områdespecifik støjreduktion, får du uovertrufne fotos ned til mindste detalje hver gang.

Optagelser i fuld HD sker med det effektive XAVC Sv-format. Med en bitrate op til 50 Mbps optages videoen med enestående detaljer og lav billedstøj. Og takket være den unikke “Translucent Mirror”-teknologi fra Sony kan du nyde kontinuerlig autofokus, der ubesværet sporer motiver i bevægelse. Du får dermed skarpe og professionelle optagelser, uanset hvilket format du vælger at optage i.

Det er let at finde det rette motiv i både stillbilleder og film gennem den skarpe og lyse OLED Tru-Finder. Søgeren viser dig 100 procent af billedet, så du kan se helt nøjagtigt, hvad du fotograferer i høj kontrast og med flot farvegengivelse. Du kan derfor også fokusere manuelt med fuldstændig tillid til slutresultatet.

Som supplement til Tru-Finder kan den 2.7” LCD-skærm vippe op til 135 grader opad eller 55 grader nedad, hvilket gør det let at finde den rette komposition fra alle vinkler. De kræsne fotoentusiaster vil også værdsætte det oplyste topdisplay, der giver et hurtigt overblik over kameraindstillinger, hvad end du fotograferer håndholdt eller med stativ.

Ligesom i den anmelderroste a7-serie er der et kontrolhjul bagpå kameraet, så du hurtigt kan justere optage-indstillingerne. Derudover har kameraet 10 brugerdefinerede knapper[vi], der kan indstilles til direkte adgang til de hyppigst brugte funktioner. Der er også kontrolhjul foran for hurtige justeringer af indstillinger. Kameraets solide greb sikrer dig balance, selv når du bruger tunge objektiver eller teleobjektiver.

SteadyShot INSIDE reducerer kamerarystelser ved håndholdt fotografering, så du får klare resultater uanset brændvidde og med alle kompatible objektiver.

Med Multi Interface Shoe og Multi Terminal kan du udvide dine kreative muligheder med en lang række valgfrit tilbehør, inklusiv blitz, lys, mikrofoner og fjernbetjeninger.

Det nye a68 A-mount-kamera med udskiftelige objektiver fra Sony er tilgængelig i Danmark fra marts 2016. Prisen for kamerahuset bliver 4.700 kroner, og prisen inkl. DT18-55mm F3.5-5.6 SAM II-objektiv bliver 5.400 kroner.




Nyeste Videoer og Trailers

Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.