Kære gæst, velkommen til Tweak.dk. Hvis dette er dit første besøg her, bør du læse Hjælp. Her forklares i detaljer hvordan denne side fungerer. For at benytte alle funktionerne på denne side, bør du overveje at lade dig registrere. Benyt venligst registreringsformularen for at registrere her eller læs yderligere information om registreringsprocessen. Hvis du allerede er registreret, så log på her.

1

tirsdag, 27. oktober 2015, 20:52


3D Robotics (3DR), der er Nordamerikas største producent af forbrugerdroner og grundlægger af en verdensførende og åben drone-softwareplatform, præsenterer i dag lanceringen af Solo, verdens første intelligente drone. Solo er designet til at gøre det nemt for alle at få professionelle luftfotos og video. Det er også den første drone, som tilbyder live og trådløs video-streaming i HD fra et GoPro-kamera direkte til iOS/Android-apparater, med en rækkevidde på op til 800 meter.

"Solo er et gennembrud inden for intelligent flyvning. Den er ikke bare smartere, så den kan gøre mere. Den er smartere, så du skal gøre mindre," siger Chris Anderson, CEO (administrerende direktør) hos 3D Robotics. "Vi har forvandlet Hollywood-udstyr til et software, og gjort det muligt for alle at opleve enestående videofilm, både bag og foran kameraet."

To integrerede Linux 1GHz-computere giver en præcis, enkel og jævn oplevelse af luftfoto, og dronen har flere funktioner, som er verdenspremierer, herunder patenteret Smart Shot-teknologi til filmoptagelser og in-flight GoPro-adgang via Solo Gimbal med start/stop af optagelse og justering af kameraindstilling.

Solo mobil app'en (iOS og Android) giver satellit- eller live HD-visning og muliggør automatisk cloud-baseret registrering af flyveture, øjeblikkelig adgang til teknisk support, optagelse af din live HD video-stream på dit apparat, samt support til fremtidig, web-baseret styring af Solo. Solos intelligente batteri overvåger dronens opladning, og kontrolenheden vibrerer, når strømniveauet er lavt, og det er tid til at lande.

3DR's åbne udviklingsplatform til applikationen - DroneKit - giver udviklere overalt mulighed for at lave nye apps til Solo. 3DR's partnerskaber med Qualcomm, Intel og the Linux Foundation støtter væksten af disse delte og åbne platforme og hjælper med at udvikle dem.

"Solo kommer til at udvide vores opfattelse af, hvad en drone kan være og gøre," siger Anderson. "Den bruger avanceret selvstyring, der frigør kreativitet til at skyde gode billeder i stedet for at kræve færdigheder af brugerne. Nu kan du lade softwaren gøre arbejdet. Og endnu bedre - du kan være i billedet, som hovedpersonen i din egen historie, og ikke kun som instruktør/tilrettelægger."

Priser
Solo sælges i detailhandlen for 1.299,95 €
Solo Gimbal sælges i detailhandlen for 499,95 €


Specifikationer
· Op til 25 minutters flyvetid (20 med kamera og Solo Gimbal)

· HD-video-streaming til mobil

· Topfart: 90 km/t

· Vægt: 1500 g. 1800 g med Solo Gimbal og GoPro

· Trådløs rækkevidde: 800 meter

· Kontrolenhed med farveskærm og live flyvedata

· Pixhawk 2-flyvekontrolenhed

· APM helt selvstyrende flystyringssoftware

· Brugerdefinérbare farve-LED'er til orientering

· Solo-batteri: 14,8 V LiPo (5200 mAh)

· Genopladeligt batteri til kontrolenhed: 2600 mAh/7,2 Vdc; holder 4 timer (8 timer ekstra holdbart batteri som ekstraudstyr)

· 10 x 4,5 tommer selvstrammende propeller

· 880 kV motorer

· Plug-and-play med 3-akset Solo Gimbal fra 3DR (sælges separat)

· Virker med GoPro HERO3-, 3+ og 4-kameraer (sælges separat)


Nyeste Videoer og Trailers

Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.