Kære gæst, velkommen til Tweak.dk. Hvis dette er dit første besøg her, bør du læse Hjælp. Her forklares i detaljer hvordan denne side fungerer. For at benytte alle funktionerne på denne side, bør du overveje at lade dig registrere. Benyt venligst registreringsformularen for at registrere her eller læs yderligere information om registreringsprocessen. Hvis du allerede er registreret, så log på her.

1

fredag, 16. oktober 2015, 21:02


Sony Nordic indgår distributionssamarbejde med EET Europarts, som en udvidelse af det nuværende distributionsnetværk i Norden.


Distributionsaftalen træder i kraft pr. 15. oktober og gælder Sony Consumer Products i kategorierne: Televisions, Home Theater / Home Audio, Headphones & Portable Audio samt Digital Cameras og Video Cameras.

"Vi er overordentligt glade for, at Sony har valgt EET Europarts som nordisk distributør," siger CEO John Thomas, EET Group. "Sony er en af verdens førende producenter af forbrugerelektronik, og den største producent af headphones i Europa. Sonys meget omfattende produktsortiment vil supplere og styrke vores eksisterende sortiment betydeligt. Med denne aftale tilfører vi endnu et efterspurgt kvalitetsbrand til vores store udvalg af Home Entertainment & Lifestyle produkter."

EET Europarts har stort fokus på salg af produkter til forhandlere i detailleddet, og forretningsområdet er de senere år blevet styrket betydeligt, både når det gælder brands og sortiment, men også når det gælder virksomhedens salgsorganisation, -ressourcer og -kompetencer.

"Hos EET Europarts ønsker vi at gøre en forskel for vores forhandlere, og for de brands vi repræsenterer," siger Allan Friis, Sales Director, Retail hos EET Europarts A/S. "Sony Nordics egen salgsorganisation dækker i forvejen salg til de store forbrugerelektronik-kæder, så opgaven for EET Europarts er at kanalisere Sonys forbrugerprodukter ud til andre dele af detailleddet og dermed ud til endnu flere kunder. Vi har gennem de seneste år opbygget en struktur med bl.a. in-house trade marketing afdeling, en række retail specialister, der supporterer forhandlerne, og ikke mindst et stærkt Account Management team, og det er blandt andet det, der gør os til en kompetent distributions- og samarbejdspartner for Sony Nordic."



Nyeste Videoer og Trailers

Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.