Kære gæst, velkommen til Tweak.dk. Hvis dette er dit første besøg her, bør du læse Hjælp. Her forklares i detaljer hvordan denne side fungerer. For at benytte alle funktionerne på denne side, bør du overveje at lade dig registrere. Benyt venligst registreringsformularen for at registrere her eller læs yderligere information om registreringsprocessen. Hvis du allerede er registreret, så log på her.

1

mandag, 12. oktober 2015, 21:26


HP introducerer nu den nye Star Wars Special Editio notebook pc til de mange fans verden over, som venter i spænding på premieren på den nye Star Wars: "The Force Awakens."

"HP har som den eneste pc leverandør samarbejdet med Disney og Lucasfilm om at udvikle en ny og helt enestående Star Wars notebook-pc", siger Louis Perrin, Director, Consumer Products, Printing and Personal Systems Group, HP EMEA. "Vi har som en del af samarbejdet haft adgang til Lucasfilms mediearkiver for at udvikle særlige pauseskærme, skrivebordsbaggrunde og lydprofiler, som kunderne selv kan tilpasse."

Star Wars Special Edition-notebook pc'en er inspireret af Det Galaktiske Imperium med et "krigshærget" design og teksten "Galactic Empire" skrevet med den særlige Star Wars Aurebesh skrift på hængslet samt ikoniske stormtroopers på tastaturet. Berøringspladen er designet som X-Wing Star Fighter Guidance-systemet, og tastaturets røde baggrundslys fuldender temaet.


Star Wars Special Edition notebook pc'en er nem at have med overalt med en batterilevetid på op til syv timer, og den fås med en 15,6" skærm i Full HD og med valgfri touch-funktionalitet. Kunderne kan vælge mellem 6. generations Intel Core i5- og i7 processorer. Notebook pc'en har en harddisk på 1 TB og 8 GB RAM, og det er muligt at vælge mellem en Intel HD Graphics 520 og en NVIDIA GeForce 940M grafikprocessor, som gør Star Wars Special Edition-notebook pc'en særlig velegnet til spil.

Notebook pc'en fås også med et optisk drev til kunder, som ønsker at se alle deres Star Wars-film direkte på computeren. B&O Play lyd og de dobbelte højttalere giver kunderne en fantastisk lydoplevelse til afspilning af både film og musik.







Nyeste Videoer og Trailers

Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.