Kære gæst, velkommen til Tweak.dk. Hvis dette er dit første besøg her, bør du læse Hjælp. Her forklares i detaljer hvordan denne side fungerer. For at benytte alle funktionerne på denne side, bør du overveje at lade dig registrere. Benyt venligst registreringsformularen for at registrere her eller læs yderligere information om registreringsprocessen. Hvis du allerede er registreret, så log på her.

1

fredag, 11. januar 2013, 08:02


Razer lancerer nu den nye Sabertooth Elite Gaming Controller for Xbox 360 på det danske marked.

Razer Sabertooth er en ekstraordinær Xbox 360-controller. Den har seks ekstra knapper sammenlignet med standardcontrolleren, og de er alle programmerbare, så brugeren selv kan bestemme knapfunktionen. To gange to knapper er placeret på hver side af controllerens top og på bagsiden af controlleren er der to vippe-knapper. En indbygget OLED-skærm gør det muligt at tilpasse controllerens mange features. Gamere kan omprogrammere multifunktionsknapperne, justere den analoge styrepinds følsomhed og lagre flere forskellige profiler. På skærmen kan man se profilen og de tilpassede præferencer.

Den nye controller giver også brugerne mulighed for at flytte funktioner fra ”standardknapperne” til multifunktionsknapperne, der er placeret ergonomisk ved fingerspidserne. Designet på Razer Sabertooth er generelt udformet, så det optimerer responstid, reducerer træthed og understøtter en naturlig placering af hænderne. Det giver overordnet en mere præcis og behagelig oplevelse, der giver konsolgamere den konkurrencefordel, de ønsker.

Når det gælder gaming på professionelt plan er en solid, pålidelig controller afgørende for at følge med konkurrenterne. Lige fra materialevalget til knapper, kontakter og analoge styrepinde til strikse kvalitetskontroller – der er etableret processer, som sikrer, at Razer Sabertooth er med til at dominere modstanderne spil efter spil.

Controlleren byder også på et aftageligt letvægtskabel, der hurtigt kan skrues af og på enheden. Den medfølgende bæretaske og den flettede fiberledning er med til at sikre Razer Sabertooth en skånsom tilværelse på farten.

Razer Sabertooth-controlleren er udviklet gennem tæt samarbejde med professionelle e-sport-gamere. Markante drivkræfter i gaming-verdenen såsom Team Epsilon, Quantic Gaming og Team Prophecy har deltaget i godkendelsen af controlleren og har ligeledes benyttet Razer Sabertooth til at træne på op til kommende turneringer.

”Razer Onza Tournament Edition gav Xbox 360-gamere en konkurrencefordel. Vi tager nu tingene et skridt videre med Razer Sabertooth, der er karakteriseret ved dens programmerbare knapper og OLED-display. Controlleren er forbedret med flere kontrolmuligheder end nogen anden enhed, og det gummibelagte, robuste design, der ikke går på kompromis med komforten”, siger Min-Liang Tan, medstifter af Razer, administrerende direktør og kreativ chef.

Om Razer Sabertooth Elite Gaming Controller for Xbox 360

Razer Sabertooth Elite Gaming Controller for Xbox 360 er efterfølgeren til den prisvindende Xbox 360-controller Razer Onza Tournament Edition. Nu er den blevet perfektioneret med endnu flere tilpasningsmuligheder og kontrolmuligheder i et helt nyt, gummibelagt design med komfort i højsædet.

Pris: 649 kr.

Tilgængelighed:
Razerzone.com – bestil nu
Globalt – januar 2013

Produktfeatures
  • 2 multifunktionsknapper på oversiden (MFB)
  • 4 flytbare multifunktionsknapper (MFT)
  • 4 bagbelyste Hyperesponse-actionknapper
  • OLED-skærm til featuretilpasning
  • Skridsikker gummioverflade
  • Let aftagelig USB-forbindelse og aftagelig 3 m flettet letvægtsfiberkabel
  • Bæretaske
  • 2,5 mm jackstik til mikrofon
  • Dimensioner (estimeret): 110 mm (længde) x 154 mm (højde) x 57 mm (højde)
  • Vægt (estimeret): 288 g




Link: Razer

http://www.tweak.dk/nyheder2.php?id=3627…azer_controller


Nyeste Videoer og Trailers

Partner sider
Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.