Kære gæst, velkommen til Tweak.dk. Hvis dette er dit første besøg her, bør du læse Hjælp. Her forklares i detaljer hvordan denne side fungerer. For at benytte alle funktionerne på denne side, bør du overveje at lade dig registrere. Benyt venligst registreringsformularen for at registrere her eller læs yderligere information om registreringsprocessen. Hvis du allerede er registreret, så log på her.

1

torsdag, 29. november 2012, 10:34


MMD, firmaet bag Philips’ monitors, annoncerer i dag deres nye 3D-monitor: Philips Gioco 278G4 med Ambiglow-teknologi, som gør 3D-gaming og 3D-billeder til en ægte immersiv oplevelse.



Ambiglow-teknologi forstærker oplevelsen
Philips Ambiglow-teknologien i den nye 27-tommer LCD-monitor producerer et lysskær bagpå monitoren, der matcher billederne på skærmen og visuelt forstørrer den, så brugeren får den rette, intense 3D-oplevelse. Monitorens højhastighedsprocessor analyserer billedindholdet og tilpasser både farven og lysstyrken af lysskæret bagpå monitoren, så det matcher til skærmens billeder.

For at få den bedste oplevelse med Ambiglow-teknologien, bør brugeren placere monitoren cirka 15 cm fra væggen eller en anden flad overflade. Sluk eller dæmp lyset i rummet, og juster derefter Ambiglow-funktionens lysstyrke efter din smag. Når brugeren vil arbejde på computeren, slukker man blot for Ambiglow-funktionen, og monitoren vender tilbage til standard arbejds-mode.

”Vi er virkelig spændte på den nye 27-tommer Gioco,” udtaler Jeroen Brants, europæisk produktchef hos MMD. ”Det er den første Philips LCD-monitor med Ambiglow, og den nye teknologi formår at gøre 3D endnu mere levende for gamere og filmelskere og at skabe den såkaldte immersive oplevelse.”

Nye teknologier giver bedre billedvisning: Smart Bias-belysning og AH-IPS
Hvis man ønsker en ægte biograf-oplevelse, er et mørkt rum at foretrække, når man bruger sin skærm. Men at se film og spille i mørke får pupillerne til at udvide og trække sig sammen som reaktion på de skiftende billedsekvenser. Med funktionenSmart Bias-belysning på den nye Gioco-monitor udbedres dette. Funktionen kombinerer optimal billedkvalitet med en behagelig synsoplevelse ved at udsende et omkransende, blødt, hvidt og statisk lys på 6500k, der lyser væggen op bag skærmen. Dette konstante lys reducerer belastningen af øjnene ved at udligne det skiftende skær fra skærmens billeder – vel at mærke uden at mindske kvaliteten på farver og skærmindhold.

For at skabe skarpe billeder er Philips Gioco 278G4 udstyret med den seneste IPS-teknologi, AH-IPS. Den jævne farvetemperatur garanterer skarpe billeder samt en dynamisk farvegengivelse og en ekstra bred betragtningsvinkel.

Hurtig og fleksibel 3D-tilslutning
Philips Gioco 3D-monitoren er HDMI-klar og understøtter digitale signaler i høj kvalitet fra flere forskellige HDMI-kilder. Når monitoren modtager 3D-signal, skifter den automatisk til 3D-mode og er klar til brug med det samme. Derudover er de medfølgende letvægts 3D-briller nemme at bruge og kræver hverken kabler eller batterier.

For at sikre højeste hastighed ved gaming har monitoren en USB 3.0-hub, der kan overføre data 10 gange hurtigere end USB 2.0-standarden. Philips Gioco kan selvfølgelig også anvendes i 2D-mode.

SmartImage gaming-mode
Den nye Gioco 3D-monitor er udstyret med nem OSD-betjening (On Screen Display), der er hurtig at få adgang til og har flere indstillinger:
  • "FPS"-mode (First Person Shooting) forbedrer mørke temaer og lader spilleren se skjulte objekter på mørke steder.
  • "Racing"-mode tilpasser skærmen til hurtig responstid og stærke farver.
  • "RTS"-mode (Real Time Strategy) har et specielt SmartFrame-mode, så brugeren selv kan vælge et område på skærmen, der skal fremhæves, og hvor billedkvaliteten kan tilpasses.

Et design som skiller sig ud
Designet på Gioco 278G4 3D-monitoren er minimalistisk, og ved at benytte den seneste panel-teknologi har Gioco desuden fået en helt smal ramme rundt om skærmen. Monitoren er udstyret med en diamantformet bagside og fås i mørk bronze- eller sort kirsebær-finish.

Pris og tilgængelighed
Philips Gioco 278G4DHSD 3D-monitoren vil være til salg i de danske butikker fra december til den vejledende udsalgspris DKK 2.975,-. En 2D-version af monitoren (Philips Gioco 278C4QHSN med Ambiglow, uden USB-hub) er til salg på det danske marked nu.



Link: Philips



http://www.tweak.dk/nyheder2.php?id=35645&title=Pressemeddelelse:_Ny_3D-monitor_fra_Philips_faar_Ambiglow-teknologi


Nyeste Videoer og Trailers

Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.