Kære gæst, velkommen til Tweak.dk. Hvis dette er dit første besøg her, bør du læse Hjælp. Her forklares i detaljer hvordan denne side fungerer. For at benytte alle funktionerne på denne side, bør du overveje at lade dig registrere. Benyt venligst registreringsformularen for at registrere her eller læs yderligere information om registreringsprocessen. Hvis du allerede er registreret, så log på her.

1

torsdag, 24. januar 2013, 18:42


Hej folkens.

Jeg har været så heldig, at blive udvalgt som testpilot af en ASUS Padfone 2. Tænkte lige jeg ville dele lidt af mine oplevelser af maskinen med jer, hvis der nu skulle være nogle på jagt efter en ny smartphone, en tablet eller begge dele.

Først, så har jeg lavet en alternativ unboxing video der på 1 minut og 40 sekunder viser indholdet af æsken. Så start eventuelt her - om ikke andet, så for underholdningens skyld:

http://www.youtube.com/watch?v=vKZ_95Avd4c

Telefonen fra Asus er let, tynd og elegant designet. Bagsiden er beklædt med en ru plastik der føles rigtig lækkert at holde på. Ellers er den holdt i rene og glatte linier, men fremstår absolut flot. Specifikationerne er helt i top med bl.a. 4.7" HD 1280x720 skærm, 1.5GHz quadcore Snapdragon CPU, NFC chip og 4G netværk. Asus har desuden præsteret, at holde vægten af telefonen nede på 135g, mens tabletdelen kommer ind på 514 g - altså meget lette og mobile enheder.

Daglig brug Padfone 2 (smartphone):
Padfone 2 er kun mit andet møde med Android og efter det første (et kort visit for flere år siden) har jeg tilhørt ios og Apples fold. Men med Android 4.1.1 og Jelly Bean, er jeg helt sikker parat til skiftet. Kombinationen af telefonens specifikationer og det avancerede styresystem falder godt i hak og alt virker glat, uden hakker og meget innovativt.

I daglig brug med facebook, surf, mail, diverse kontorarbejde, etc. har telefonen stadig haft omkring 20% batteri ved dagens afslutning - absolut ok.

Telefonens kamera er 13 MP og tager som de fleste moderne smartphones udemærket billeder, dog uden at skille sig væsenligt ud fra konkurrenterne.

Padfone Station - fra smartphone til tablet:

Et sted hvor produktet skiller sig ud er dog ved den innovative løsning med smartphone og tablet i et. Ideen kan virker lidt underlig, men det giver faktisk meget god mening.

I testperioden har jeg primært brugt det i to tilfælde:

1) Ved mødeaktiviteter på mit arbejde, hvor det virker naturligt, at docke telefonen i tableten under mødet og straks arbejde videre eller læse videre på dagsordenen.

2) På sofaen om aftenen når man har forvildet sig ud i en større tekst, en omgang billeder på facebook eller lignende hvor en stor skærm ville gøre nytte. Her er det så bare, at stikke telefonen i tabletdocken og wupti, 10.1" + ekstra batteri til din rådighed, lige hvor du slap telefonen.

Smart!!

Alt i alt er jeg meget positivt overrasket over produktet og jeg er sikker på, det bliver et stort hit. Til en pris omkring 5500,- for telefon (32GB) + tabletdock, er det desuden et rigtig godt køb kontra at købe telefon og tablet hver for sig.

Nå, håber I der måske er interesserede kan bruge mine observationer. Skriv endelig en kommentar, hvis der er nogle spørgsmål. :-)


2

torsdag, 24. januar 2013, 19:03


Skriv endelig en kommentar, hvis der er nogle spørgsmål. :-)

Hvordan bliver jeg testpilot? :razz:


3

torsdag, 24. januar 2013, 20:21


Hehe, godt spørgsmål. :-)

Det løb er desværre kørt. Der er landet 20 enheder i hver af de nordiske lande. Meget fed ide.

Jeg tilmeldte mig på Asus' facebookside, så det er måske værd at holde øje med den i fremtiden.


4

mandag, 18. februar 2013, 07:36


Super fed video.

Smid mig lige en mail på Lars@tweak.dk


5

mandag, 18. februar 2013, 21:07


Takker.

Mail på vej. :-)


Nyeste Videoer og Trailers

Indsend nyhed
Har du fundet en fed nyhed så indsend den så alle andre på Tweak.dk kan få glæde af den.