Så er det sket med CD Wow - altså den danske del af firmaet.
QuoteDisplay More
Pladeselskaber lukker CD Wow
Med hjælp fra fogedretten har pladeselskabernes organisation fået lukket Internet-tjenesten CD Wow, der sælger cd'er og dvd'er
Med baggrund i en dom fra fogedretten i Århus har netadministratoren DK Hostmaster samt pladeselskabernes organisation IFPI fået lukket den danske del af netbutikken CD Wow, der sælger cd'er og dvd'er. IFPI har længe haft CD Wow i søgelyset for ulovlig handel med cd'er og dvd'er, skriver it-avisen Computerworlds online-tjeneste.
- Lukningen sker som en konsekvens af, at CD Wow parallelimporterer cd'er og dvd'er, hvilket er ulovligt. På trods af flere løftede pegefingre fortsatte selskabet med den ulovlige handel, indtil vi med rettens ord kunne lukke sitet, siger advokat Jakob Plesner, IFPI, til it-avisen.
Lukningen blev allerede pålagt DK Hostmaster den 16. juli, men er trukket lidt ud. Jakob Plesner glæder sig over, at CD Wow nu ikke længere kan sælge på .dk-delen af Internet.
- Vi har mange gange haft fornemmelsen af, at der er sket ulovligheder i firmaet. Og den formodning fik vi bekræftet, da vi udførte kontrol af selskabets aktiviteter, siger Jakob Plesner.