gratis operah licens i anledning af fødselsdag!

  • Norske Opera Software blev stiftet den 30. august 1995 og fejrer dermed i dag sin 10-års fødselsdag. På firmaets website er der indrettet en særlig festside, hvor man blandt andet kan chatte med firmaets stiftere og bestille fødselsdags-t-shirts. Her kan man også læse, at firmaet fejrer sin fødselsdag ved at tilbyde en gave til brugerne; en gratis nøgle til den betalingspligtige version af browseren Opera.


    Den populære browser findes i to varianter; en gratis reklame-finansieret udgave, hvor man skal finde sig i annoncebannere på skærmen, og en kommerciel version, hvor man skal betale 250 kroner mod at slippe for reklamerne. Det er disse 250 kroner, som brugerne nu kan spare.


    Ved at sende en mail til registerme@opera.com kan man få en gratis nøgle til den kommercielle version af Opera – dog kun indtil klokken 09.00 i morgen tidlig. Så det gælder om at være hurtig, hvis man vil benytte fødselsdags-tilbuddet fra Opera. Registreringen kan også gennemføres med en kode, der kan hentes direkte på fødselsdagssiden.


    Den gratis nøgle fås til alle versioner af Opera, både til Windows, Linux, Solaris og Mac.


    Det er den amerikanske internet-tjeneste Download.com, der har afsløret at Opera tilbyder gratis programnøgler i anledning af sin fødselsdag.


    (kilde: golem.de)