Hej alle
Jeg har en PC der driller voldsomt for tiden. Jeg har ikke ændret forbrugsvaner, og jeg har forsøgt at bruge Windows egen gendan funktion.
Problemet er, at maskinen melder fejl for alt hvad jeg foretager mig. Uanset om jeg skal på Skype, på nettet, eller bare bladre rundt i mapperne på PC'en. Det tog mig eksempelvis 2 minutter at komme ind på tweak.dk, det er tredje gang jeg forsøger at skrive dette indlæg osv. Lige pludselig stopper den bare med at arbejde, og så står der "Svarer ikke" oppe i toppen.
Det er et helt nyt problem, som lige er startet i går. Hvad kan jeg gøre? PCen virker ikke varmere, blæseren lyder normal osv.
Jeg får jævnligt popups i højre side (bunden) hvor der står "Kontrollér diskplads til sikkerhedskopi" - Den disk, sikkerhedskopien gemmes på, har ikke nok ledig plads. Klik for at administrere diskplads til sikkerhedskopien... Og "Der er ikke tilstrækkelig diskplads". Begge er for mit D: Data drev, som jeg ikke bruger. Det er bare Windows der er installeret der.
Jeg ved ikke om det kan hænge sammen. Sidstnævnte har stået på i 2 år i hvert fald, og udover det er lidt belastende at der kommer et popup jævnligt har det ikke haft nogen betydning. Så jeg tænker at det ikke hænger sammen.
Fortæl mig endelig hvad jeg kan gøre for at give den information I skal bruge for at hjælpe min PC til at blive rask. Og gerne hvor jeg finder infoen. Jeg er ikke super skarp i IT.
Mvh
Andreas