Hvilken platform til udvikling af program med grafisk interface?

  • Hej :)


    Jeg bruger MATLAB meget til at håndtere store datamængder,
    men skal til at udvikle et program, med et ordentligt interface..
    Hvilken platform/sprog ville kunne bruges til sådan noget? Ved godt det
    er et lidt åbent spørgsmål med mange forskellige svar, men jeg har
    allerede lidt erfaring med andre sprog, så det kan være en af dem kan
    bruges..


    Jeg kunne godt tænke mig at lære Fortran, da det bruges
    af rigtigt mange på universitetet, men ved ikke om det kan lave grafiske
    interfaces eller kun lave programmer der kører i kommandoprompten? Jeg
    kunne også godt tænke mig at der var indbyggede funktioner ligesom i
    MATLAB, men det er ikke et krav, det ville bare gøre arbejdet langt
    nemmere hvis man ikke selv skal skrive funktioner til at regne
    middelværdier og normalfordelinger.. Samtidig skal det også gerne kunne
    klare meget store datamængder, uden at bruge 500 timer på at køre en
    opgave, så måske det er bedre med en helt basic platform?


    Jeg har
    før arbejdet med ASP/Visual Basic og ASP.NET skrevet i C#, så hvis en
    af de to platforme duer er det perfekt (foretrækker C# eller C++)..


    Det
    vigtigste er bare at man kan lave et grafisk interface og at sproget er
    nogenlunde udbredt, så det er til at fejlfinde/lære.. Betaler gerne
    lidt hvis det er nødvendigt for at få en compiler eller hvad der ellers
    kræves, men det er et hyggeprojekt, så der er ikke de store finanser :P

  • Umiddelbart tror jeg at C# med noget WPF, vil være noget af det bedste bud til det du forespørger.
    WPF gør det super nemt at definere en brugerflade, C# burde fungere fornuftigt til beregning, men det er klart at med mere low-level programmeringssprog, kan du lave noget som kan beregne mere effektivt. Når det så er sagt, så afhænger det bestemt lige så meget af kvaliteten af den kode man skriver, C# og lignende er rimeligt eftergivende her.


    Det er muligt at der ikke er de metoder som du forespørger indbygget i dets Math library, men hvis du er lidt heldig findes der libraries som andre har lavet, som du kan inkludere i dit projekt.


    Du burde kunne klare dig med Visual Studio Express, som er gratis :9xo

    Husk at tænke dig om inden du poster, underbyg gerne svar med argumenter baseret på fakta og husk kilder.