Pludselig har jeg et diskettedrev? Er det et mon et rootkit?

  • Hej


    Pludselig viser der sig i "Denne Computer" at jeg har et diskettedrev. Så går jeg ind i enhedshåndtering og fjerner enheden fra mit system, men den dukker op igen når jeg genstarter computeren. Jeg tænker her på om det eventuelt kunne være et rootkit eller virus der jo desværre kan skjule sig som enheder også. Nogen eksperter på området der kan hjælpe mig?


    Mvh McViking

  • Et bud er at du skal slå det fra i BIOS, jeg mindes (dog uden at være 100% sikker på det), at selvom man ikke har et diskette drev, så kan et godt vises hvis man har slået det til i BIOS.

    Husk at tænke dig om inden du poster, underbyg gerne svar med argumenter baseret på fakta og husk kilder.

  • Hej igen


    Ja, jeg fandt ud af at man kunne slå det fra i BIOS, men der er bare underligt at det kan "slå sig selv til".
    På nuværende tidspunkt kører jeg med avast antivirus. Hvilket gratis antivirus mener i er det bedste? (ved godt der er 1000 forskellige meninger)

  • Underligt ja, usædvanligt nej.
    Der kan være sket så mange forskellige ting, BIOS kan være blevet nulstillet, eller det kan være en mærkelig software fejl.
    Jeg har svært ved at se at det skulle være en virus i hvert fald, hvis en virus virkelig skulle gemme sig som en enhedsdriver ville den nok vælge noget der ikke var helt så synligt som et diskette drev.


    Med hensyn til antivirus, så syntes jeg selv at microsofts security essentials (MSE) fungerer ret fint, mest af alt fordi at andre gratis programmer har en slem tendens til at reklamere for meget.
    Men der er naturligvis en fordel ved at vælge noget som er knapt så meget i brug som MSE, da et program med større målgruppe udgør et større mål (i dette tilfælde noget en virus skal beskytte sig imod).


    Min personlige holdning til antivirus er at det er fint nok at have, men hvis man virkelig skal gøre noget der batter, er man nødt til at minimere de risisci man udsætter sig for. Min holdning er derfor også at hvis man først har fået virus, kan man lige så godt gå i gang med at geninstallere styresystemet, da man ikke kan stole på at antivirus programmet kan fjerne det fuldstændigt.

    Husk at tænke dig om inden du poster, underbyg gerne svar med argumenter baseret på fakta og husk kilder.