Overvejer Linux...

  • Hej


    Jeg er i gang med at prøve at finde ud af hvad Linux handler om, og håber på lidt start hjælp :)


    Jeg vil jo gerne spare pengene til enten Leopard eller Windows! Men jeg har et 64-bit 3D-animationsprogram til en af disse OS programmer, som jeg SKAL kunne anvende, men jeg har læst at Linux med et hjælpeprogram godt kan køre programmer lavet til windows!


    Nogen der har erfaring med om det kan fungere?


    Jeg har meget snart en i7-maskine med 6 GB ram - måske mere, og det er vigtig med et system der kan udnytte det hele fuldt ud, da maskinen skal anvendes til rendering.


    Når jeg læser på diverse websides mht. CPU, står der at Linux er kompatibel med ældre processorer som pentium etc., hvilket gør mig lidt bekymret, at de nok ikke er helt up to date?

  • hjælpeprogrammet hedder WINE. Dog i princippet kommer det an på hvilket 3d-animationsprogram det handler om, det er nemlig ikke helt sikkert at dit 3d program understøttes fuldt ud af WINE.


    Linux er skam helt up to date, da det er open source, dvs. alle kan tilføje kode og ændringer til kernen (og de fleste programmer) Grunden til at det er kompatibelt med ældre processorer er fordi det kan bygges til stort set alt, både gamle Pentium 1'ere (endda 386'ere og 486'ere) til moderne i7'ere, SPARC, MIPS, PowerPC osv.


    Det meste kommer an på hvordan styresystemet er bygget op i forhold til CPUens arkitektur og hvor godt det kan udnytte moderne ydelsesforbedringer. Fx. er Ubuntu som standard kompileret til i386 arkitekturen og kan normalt vis udnytte de funktioner der er i en intel 80386, plus moduler til avancerede udvidelse fx. SSE og MMX.
    Andre distributioner, fx.Arch Linux og Gentoo kan kompileres lige som man ønsker det, og mange gentoo brugere med nyere maskiner (pentium pro og opefter) vælger at kompilere med i686 arkitekturen der indeholder understøttelse for mange af de ydelsesforbedringer der findes i disse CPUer. En distro kompileret til i686 er typisk en del hurtigere i betrækket end en i386 distro fordi mange funktioner ikke er henvist til drivere og moduler, men i stedet køres direkte i maskinkode på CPUen.


    Hvis du vil have fat på en linux distribution, så vær varsom på forskellen mellem ia64 og amd64. ia64 distributioner er beregnede til Intel Itanium CPuer og ikke I7'ere. amd64 udgaven er den du skal gå efter

    CPU: Pentium III 500 MHz
    RAM: 256 MB PC133 SD RAM
    Bundkort: HP bundkort
    GPU: Matrox MGA G200

  • Tak, dvs. at jeg skal gå efter Arch Linux eller Gentoo, eller lignende der er optimeret til i686?
    Der skulle være håb mht. WINE, selvom de reviews der var på programmerne er lidt forældet!



    "amd64 udgaven er den du skal gå efter"???? - AMD?, kan du ikke lige for en sikkerhedsskyld bekræfte det du skrev :)

  • Quote

    Oprindeligt indlæg af Mikael
    Tak, dvs. at jeg skal gå efter Arch Linux eller Gentoo, eller lignende der er optimeret til i686?
    Der skulle være håb mht. WINE, selvom de reviews der var på programmerne er lidt forældet!



    "amd64 udgaven er den du skal gå efter"???? - AMD?, kan du ikke lige for en sikkerhedsskyld bekræfte det du skrev :)


    som begynder kan du gå efter amd64 (64-bit) versionen af Ubuntu, da den er nemmest at arbejde med og installere, med Arch er der en installer, men man skal stadig gøre nogle ting selv. Ved Gentoo er der ingen installer of fine progressbarer, her skal man selv lægge programpakker ind, sætte compileren op, compile kernen osv. Til gengæld er der en guide til hvordan du installerer Gentoo her på tweak


    og ja amd64 udgaven er den du skal gå efter, da de har sat standarden x86-64 med deres Athlon 64, senere har Intel teget standarden til sig. ia64 er en helt anden standard for 64-bit som bl.a. er meget dårlig til at ekskevere 32-bit programmer og som er beregnet kun til Itanium CPUer


    lige for at hjælpe med WINE, så kan du kigge deres app database igennem for kompatibilitet. Nogle programmer (fx. WoW) kan kræve at der skal fifles lidt med et par filer.

    CPU: Pentium III 500 MHz
    RAM: 256 MB PC133 SD RAM
    Bundkort: HP bundkort
    GPU: Matrox MGA G200

    Rettet en gang, sidst af Foxx ().

  • Det var netop app databasen jeg havde fundet frem til :)


    Men der må være en ulempe ved Ubuntu ellers kunne alle vel ligeså godt bruge denne - er det langsommere end de andre eller hur?


    Jeg skal netop til at skifte maskine fordi den nuværende er for langsom, så fuld power på 64-bit renderingen er afgørende! Er der i forhold til det, nogen forskel på hvilken distro jeg vælger?

  • Selvom meget gøres for dig i Ubuntu, så skal du stadig lave en stor del optimeringer, før det kører som ens trofaste Win7 maskine.


    Jeg har prøvet af 4 gange at skifte min laptop over til Ubuntu, men efter en måned med det, ender jeg altid tilbage til Windows. Tror det skyldes den fiflen og pillen man skal udføre før hele paraplyen af applikationer faktisk kører på maskinen under Ubuntu.


    Skal siges at jeg kun har prøvet x86 udgaven, da jeg har hørt at x64 (AMD64) skulle være en del bagude med program og driver compatilitet (og min laptop til formålet var en x86 cpu). Kan have ændret sig på det 1½ år siden jeg sidst forsøgte mig på Linux sidst, hvilket jeg ikke skal kunne svare på.


    Wine fungerer rigtig godt til f.eks. ordbøger og mindre programmer, men de større programmer krævende meget fiflen prøvede jeg ikke mange af ;)
    Til spil er der også Cedega (Transgaming), som dog koster penge.. Open Source??? :D

    Fractal Node 305 hvid - SeaSonic Focus+ 850W - Intel Core i7-8700 - AsRock Z370 mITX - 16gb DDR4-3000MHz - GTX 1080Ti - 1TB NVME SSD - Predator X34A - Corsair K70, Razer Mamba Tournament, SS Wireless H

    Rettet en gang, sidst af Renegger ().

  • Har lige prøvet at køre Ubuntu og Kubuntu fra CD, for lige at se om det virker!


    På min gamle macbook virker det fint, og design ser godt ud!


    Men på min nye stationære i7, virker det ikke (virker fint med andre OS)! Om det så er pga. arkitekturen, grafikortet (HD 5670), eller DVI-D porten ved jeg ikke!?

  • At det ikke virker er et MEGET vidt begreb, kan du komme ind i operativ systemet?


    Hvis det bare er fordi det ser skidt ud, så er det sandsynligvis fordi du bør installere ATI/AMDs driver i stedet for den open source driver Ubuntu installerer som standard.


    Du kan finde den driver ved at gå ind i et menu punkt der hedder noget ala Restricted Drivers.

    Husk at tænke dig om inden du poster, underbyg gerne svar med argumenter baseret på fakta og husk kilder.

  • Det korte svar er at for at få Ubuntu til at være på en live-cd kan de ikke have alle drivere med.


    Der burde findes drivere til alle nye hardware, da der sidder en hel del mennesker og udvikler på netop ubuntu/open source.


    At det ikke koster noget betyder ikke dårlig kvalitet, nærmere at du ikke bliver taget ved næsen :ph34r:


    Men inden man vælger Linux, skal man gøre op med sig selv om man kan leve med lidt extra arbejde i opsætning, ikke at kunne game de vante spil, uden lidt finurligheder, og bruge lidt tid på at sætte sig ind i linux filsystem, som jo er en hel del anderledes end windows.


    Prøv evt. at kigge på ubuntudanmark.dk, der ligger guider til at få sat hele maskinen op, du skal egentligt bare copy/paste de fleste koder i terminalen.

  • Tak og undskyld, det var vist en lidt for hurtigt kommentar! Som sagt kan jeg godt få systemet i gang på macbook, så jeg kan se hvad der helst skulle ske!
    På den stationære sker der først det, at der i et kort øjeblik fremkommer en anonym mørk lilla farvet baggrund og to meget små ikoner nederst, det virker ikke som om jeg kan vælge noget, derefter vises Ubuntu og de der prikker der viser at den loader og derefter viser den blank skærm og skærmen gå i en eller anden tilstand som jeg ikke lige ved hvad er (passiv tror jeg), den bliver helt sort/slukker helt og tænd/sluk lampen blinker!


    Dvs. der kommer altså ikke den der menu, hvor jeg kan vælge om jeg skal køre fra CD, installere eller teste! Har prøvet Kubuntu, der fremkommer menuen næsten med det samme og jeg kan vælge sprog og får menuen, vælger så at køre uden at installere og så loader den lidt med Kubuntu logo og prikker, men så sker der det samme som med Ubuntu CD'en!
    Har læst i Ubuntu forum at det vist ikke understøtter mit grafikkort, men nogle skriver så noget om drivere, men hvordan loader man drivere, når man ikke engang kan starte det op? (De svare ikke lige pt. i forummet!).


    Bør jeg prøve en anden distribution?