Program som kan "gemme" internetsider som kan anvendes som dokumentation til eksamensprojekt

  • Hej Tweak.dk (håber jeg har postet i det rigtige forum)


    Jeg skriver for at høre om nogen af jer derude kender et smart program (eller anden metode) som kan "gemme" internetsider, som man således kan vedlægge som dokumentation i forbindelse med eksamensprojektet.


    Jeg har overvejet en PDF-writer af en art, og den vej igennem gemme hver enkelt side i PDF-format. Problemet er dog at jeg har flere sider/indlæg fra et forum som jeg gerne vil gemme og kunne vedlægge på en CD. Findes der et program der kan gøre dette på en smart måde således at man ikke manuelt skal "printe" hver side/indlæg til PDF? Og endnu bedre; et program som kan bevarer strukturen fra forummet, således at vejleder og censor kan "bevæge sig rundt" på forummet blot ved at indlæse CD'en.


    Jeg håber meget i kan hjælpe mig, og at problemstillingen er til at forstå.


    På forhånd tak for hjælpen
    -Mikkel

  • Det program som Bubbi linker til er ganske fint har førhen brugt det til at hente sider ned så jeg kunne læse dem offline..


    Nu aner jeg jo ikke hvad du læser, men både på HTX, 1 årig HH og nu min Batchelor der skriver vi blot linket og hvornår vi har besøgt det når vi skal referere til det eller bruger dem som kilde


    http://forums.bit-tech.net/showthread.php?t=180932 (12 jan. 2010)


    Så har de hele stien og dato for hvornår jeg har besøgt siden og fået min info fra den.. =)

    If you make it idiotproof then some will just make a better idiot.. =P


    Asus Maximus III Gene
    I7 - 860@4Ghz Corsair H70
    Gainward GTX470
    Corsair Dominator GT PC17066 4 x 2GB
    Creative SB X-Fi XtremeMusic
    OCZ Vertes 3 + Intel x-25 m80 2.Gen Triple boot: Lion, W7,Ubuntu
    Dell U2711 + vertical Samsung SyncMaster 226BW

  • Tak for svarene Bubbi og PsyCho - har nu kigget lidt på WebStripper og det ser ud til at kunne lige præcis hvad jeg efterspurgte. Dagen er blevet meget bedre nu ;-)


    Endnu en gang tak for hjælpen og de hurtige svar.
    - Mikkel

  • Hej igen... Jeg vil lige genoplive denne tråd, da jeg er stødt på en uforudset problemstilling i forbindelse med Web stripper. Programmet har virket fint til at hente diverse hjemmesider ned således at disse kan vises offline.


    Mit problem er at jeg gerne vil kunne hente et forum ned, hvor det er påkrævet at man logger ind med brugernavn og password for at kunne læse trådene, således at indholdet i de forskellige tråde kan vises offline. Jeg skal vedlægge indlæggende/trådene fra forummet som dokumentation (på en CD) til vejleder og censor i forbindelse med et afgangsspeciale. Det vil således være at foretrække at man kunne angive brugernavn og pw i web stripper således at det kan hente/downloade de enkelte tråde, så vejleder og censor blot skal dobbeltklikke på én fil for at "starte forummet op" og kunne læse de forskellige tråde offline (uden at skulle indtaste brugernavn og pw).


    Jeg kan dog ikke gennemskue hvordan dette gøres (i web stripper)? og om det overhovedet er muligt?? Mit alternativ er at printe alle trådene til PDF - denne løsning ser jeg dog som en sidste mulighed, da dette vil være en tidskrævende process.


    Andre forslag til software er meget velkomne.


    På forhånd tak for hjælpen.