regler om Internethandel - hvad kan Internetbutikker slippe afsted med? (langt men relevant indlæg)

  • Dette er en lang smøre, men vel I alles interesse at få opklaret!



    Regler om køb og salg via Internettet er en svær størrelse. De fleste Internethandelsfirmaer er blevet gode til at følge vejledningerne omkring Internethandel især mht. at gøre opmærksom på hvornår de har og ikke har sendt en ordrebekræftelse. Problemet er at de nu tror at de kan ignorere alle regler, når de ikke har sendt en sådan - eller tager jeg fejl.


    Jeg har på edbpriser.dk og fandt et kamera jeg ville have via et link til Computersalg.dk Jeg bestilte og fik den klassiske automatiske mail der siger at "dette ikke er en ordrebekræftelse", men blot viser mine indtastninger.


    Efterfølgende får jeg en mail om at de ikke kan levere kameraet, da det er udsolgt men tilbyder mig et andet og dyrere kamera.


    Men mit spørgsmål er, om de reelt ikke er forpligtet til at levere mig et tilsvarende kamera til samme pris jf. regler om internethandel og ikke kan gemme sig bag ordrebekræftelse eller ej.


    Herunder ser I hele min argumentation til Computersalgs Direktør, som jeg var blevet henvis til. Han svarer meget kort tilbage med "Produktet er udgået. Vi har gjort dig opmærksom på det med det samme. Vi har kun sendt dig en oversigt over de data du selv har indtastet og ikke nogen ordrebekræftelser. Vi gør dig opmærksom på det med det samme af varen er udgået. Som jeg ser det er denne sag afsluttet fra vores side af.Vi har fulgt alle regler, er du ikke tilfreds med det må du kontakte forbrugerstyrelsen eller e-handels fonden der kan bekræfte dette for dig."


    Dette er jo et let svar, idet det koster 160 kroner at klage og en del besvær, når jeg blot står til at tabe en prisforskel på 400 kroner.


    Håber at I vil være behjælpelige med at opklare dette for mig. :rules:



    ----- Original meddelelse -----
    Fra: xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
    Til: xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx


    Hej xxx


    Jeg henvender mig til dig, idet det lader til at xxxxxxx xxxxxx sender sagerne afsted til dig, idet han går på barsel - hvilket jeg forstår til fulde, idet jeg selv pt. er på barsel.


    Jeg har vedhæftet dig mailflowet imellem xxxxxxxx og jeg, hvor jeg gør rede for at I er forpligtet til at sælge mig enten det ønskede kamera Sony Handycam DCR SR72E , eller et tilsvarende til den oplyste pris.


    Jeg må henlede jeres ommærksomhed på Forbrugerombudsmandens internetrapport omkring internethandel:


    Således tog nogle virksomheder i deres standardvilkår generelt forbehold for trykfejl og udsolgte varer, mens andre tog forbehold for prisstigninger. Det er som sagt Forbrugerombudsmandens opfattelse, at sådanne forbehold ikke kan gøres gældende, hvorfor de i flere tilfælde blev påtalt over for virksomhederne. Virksomhederne vil som udgangspunkt være forpligtede til at sælge varen til den aftalte pris på trods af en trykfejl eller til at fremskaffe varen, selv om denne er udsolgt eller steget i pris.


    Det vil kun være i særlige tilfælde, at en erhvervsdrivende kan gøre force majeure gældende for ikke at opfylde en bindende aftale. Forbrugerklagenævnet har f.eks. i en konkret sag truffet afgørelse om, at en ødelæggelse af en af de største RAM-producenters fabrik i 1999 ikke fritog sælgeren for at opfylde aftalen til den pris, som der var indgået en aftale om. Erhvervsdrivende, der sælger en vare, der ikke er specielt fremstillet, kan kun fritages for opfyldelse af aftalen, hvis levering er umuliggjort på grund af hændelig undergang af alle varer af den art eller det parti, købet angår, som følge af en ekstraordinær udefra kommende begivenhed, som den erhvervsdrivende ikke burde have taget i betragtning ved købets afslutning.


    I kunne selv læse og lære lidt mere på: http://www.forbrug.dk/klage/lo…e-handel/internetrapport/


    Det smarte med nettet er jo lige netop at man realtime kan tage en vare ned fra "hylden" i samme øjeblik man ikke længere kan levere. Jeg foreslår jer, at I forhører jer hos Sony, og anskaffer varen til den reklamerede pris, eller finder et tilsvarende eller bedre produkt til samme pris.


    Og til lidt venlig hjælp i forbindelse med jeres forretningsbetingelser, kan man ikke i disse lave betingelser, der ikke overholder gældende lov. Her fra jeres Betingelser:

    Igen vil jeg henlede opmærksomheden til ovenomtalte skrivelse, men dette uddrag:


    5.11. Aftaleretlige spørgsmål


    Ifølge aftalelovens regler er udgangspunktet, at en aftale er indgået, når den ene part har afgivet et tilbud, som den anden part har accepteret. Står man i en forretning og betragter en prismærket vare, anses forretningen i retspraksis for at have fremsat et tilbud til kunden om at købe netop den vare til den pris, som varen er mærket med. Accepterer kunden dette, er udgangspunktet, at der er indgået en aftale. Omvendt anses de mange reklamer, man som forbruger får ind ad døren, ikke for at være egentlige tilbud, men blot opfordringer til at gøre tilbud. Det vil sige, at den der udsender reklamen normalt ikke er forpligtet til at sælge varen til den annoncerede pris eller endsige til at sælge varen overhovedet, selv om forbrugeren "accepterer".


    Spørgsmålet er, om de oplysninger, der gives på en hjemmeside på Internettet, er at anse for et tilbud eller en opfordring til at gøre tilbud.


    Her er det Forbrugerombudsmandens klare opfattelse, at annoncering på Internettet - i hvert fald i egentlige internetbutikker - er at anse for et tilbud, som forbrugeren kan vælge at acceptere med den følge, at der er indgået en aftale. Der kan selvfølgelig forekomme markedsføring på Internettet, der må betragtes som en opfordring til at gøre tilbud, men er der etableret egentlige aftalefunktioner, vil der ikke længere være tale om en opfordring til at gøre tilbud, men et egentlig tilbud. Situationen kan sammenlignes med at gå ind i en forretning for at købe en vare.


    Den væsentligste begrundelse for, at masseudsendte reklamer kun anses for opfordringer til at gøre tilbud, er at beskytte de erhvervsdrivende i tilfælde, hvor der f.eks. er givet en forkert prisoplysning i reklamematerialet, eller hvor der er et voldsomt stort og uventet antal forbrugere, som ønsker at købe den pågældende vare. Da reklamematerialet allerede er trykt og udsendt, kan den erhvervsdrivende ikke nå at ændre på sit tilbud, og det vil således i visse tilfælde kunne få uforholdsmæssigt byrdefulde konsekvenser for den erhvervsdrivende, hvis reklamerne måtte anses for egentlige tilbud.


    Jeg tror, som de fleste Internetbutikker, at I har misforstået pointen omkring ordrebekræftelser, og mange site gør som jer og sender en mail hvorpå det står, at "dette ikke er en ordre bekræftelse" i den tro at de intet ansvar har.


    Den pris som jeg blev tilbudt er at betragte på samme vis, som hvis jeg stod i en alm. forrretning. Fordelen med en Internethandel er så bare, at man automatisk kan pille en vare ned, ligeså snart denne ikke er tilgængelig.


    Endvidere kunne I læse på http://www.forbrug.dk/klage/lo…jer/internettet-e-handel/ hvor I vil finde bl.a. følgende:


    Slutteligt lidt omkring regler om købsopfordring http://www.forbrug.dk/klage/lo…rugerlove/mfl/udkast/ucp/



    Hvornår foreligger der en købsopfordring?
    Definitionen indeholder i stk. 3 tre betingelser for, at der foreligger en købsop-fordring. Der skal for det første angives en karakteristik af produktet og dernæst en pris. Det er herudover en betingelse, at disse to oplysninger sætter forbrugeren i stand til at foretage et køb. I praksis vil det være relevant at vurdere, om oplysningerne om produktets karakteristika har en sådan karakter og detaljeringsgrad, at der foreligger en købsopfordring i lovens forstand. En forbruger kan ikke foretage en relevant og præcis købsbeslutning fx på baggrund af oplysningen ” Spis Wasa Knækbrød ” eller ”Philips Farvefjernsyn 28’’. Begge angivelser er for upræcise til, at der kan foretages et køb. Men står der i annoncen fx ”Wasa Knækbrød Fuldkorn, 250g - 10 kr.” eller Philips Farvefjernsyn 28” LCD / HD-ready – 8.000 kr.”, er produkterne tilstrækkeligt præciseret og prisangivet til, at forbrugerne kan foretage et køb.


    Efter definitionen i stk. 3 er det ikke en udtrykkelig betingelse, at den kommercielle kommunikation – fx i en annonce - indeholder en bestillingskupon, telefonnummer eller lignende, for at der foreligger en købsopfordring. Tilsvarende kan det heller ikke kræves, at en annonce / markedsføring på internettet er forbundet med en bestillingsfacilitet – fx ”læg i indkøbskurven”, hvor forbrugeren kan erhverve den vare eller tjenesteydelse, som den markedsføringstiltaget omhandler.


    Den kommercielle kommunikation kan omfatte enhver form for markedsføringstiltag eller – type, herunder reklamering, annoncering eller lign. samt egentlige udstillinger af varer.


    Der findes i praksis mange eksempler på reklamer og lignende, hvor der direkte eller indirekte omtales varer og tjenesteydelser, men som ikke udgør en købsopfordring. Reklamer for et varemærke indeholder typisk ikke en omtale af specifikke varer og tjenesteydelser, og er derfor ikke en købsopfordring. Eksempler herpå er branding fx ”Køb bøger i Gad ” eller ”Peugeot – Bilen i dit liv”. Tilsvarende gælder reklamer, hvor en ny vareserie lanceres uden præciserende oplysninger om de enkelte produkter – eksempelvis ”Den nye Corsa er på gaden – introduktionspris fra 100.000”.


    Hvis en vare udstilles – fx en bil, hvorpå der skiltes med alle relevante data for præcis den udstillede model – eller der foretages en mundtlig fremhævelse af en bestemt vare med angivelse af prisen, vil der typisk foreligge en købsopfordring. Det samme gælder, hvis en vare udbydes på Internettet, dvs. hvor der er tilknyttet en bestillingsfunktion.


    Jeg håber at du kan træffe den korrekte beslutning - dels at sikre mig mit kamera - dels eventuelt at justere jeres betingelser.


    Håber at høre fra dig snarest.


    Med venlig hilsen


    xxx xxxxxx

    ASUS Maximus X hero (wifi) I7 8700K @4,9 all cores kølet med Swiftech prestige 240 x2, G.skill TridentZ 2x8GB 3466MHz, eVGA GTX 1080 FTW, Corsair AX860i, NZXT Noctis 450 ROG, Samsung 840 Pro 256, 850 pro 512 GB, 960 Pro, 940 evo 120 GB Intelx25-M 80 GB, WD Raptor 150 GB, 1 x WD 3 TB.


  • ok nu er jeg da helt i vildrede - lovsprog er sgu svær at forstå.


    Dette er den bedste beskrivelse af reglerne, men jeg synes den ind i mellem er selvmodsigende


    http://www.itu.dk/~borgen/ehandelsjura/bilag/ebutik.pdf





    Det samme gælder dette uddrag:


    4.1.2. Prisoplysninger ved e-handel
    Markedsføringslovens krav om prisoplysninger ved elektronisk handel supplerer de oplysningskrav, der gælder ved fjernsalg efter bl.a. forbruger aftaleloven og e-handelsloven. Kravet om prisoplysning efter markeds føringsloven gælder også i det omfang varer eller tjenesteydelser udbydes elektronisk til forbrugerne med mulighed for bestilling. Hvis ikke der er mulighed for bestilling på virksomhedens hjemmeside, betragtes hjemme siden som en annonce, hvor der ikke er et obligatorisk krav om mærkning.


    Det fremgår ikke klart af forarbejderne hvad der menes med “mulighed for bestilling”. Der skal formentlig være tale om en ordrefunktion, hvor købet kan gennemføres uden personlig korrespondance med virksomheden. Hjemmesider er derfor som udgangspunkt ikke omfattet alene fordi der oplyses en e-mail adresse eller et telefonnummer på hjemmesiden.


    Oplysningerne efter markedsføringsloven skal gives tidligere end de oplysninger, der skal gives efter forbrugeraftaleloven. Efter forbruger aftaleloven skal oplysningerne gives “inden der indgås en fjernsalgsaftale”, hvilket i praksis tolkes således, at forbrugeren skal have prisoplysningen senest på bestillingssiden.26 Efter markedsføringsloven skal prisoplysn ingen ske i forbindelse med, at forbrugeren præsenteres for varen, og under forudsætning af at forbrugerne har mulighed for bestille varen på hjemmesiden eller lignende.


    Det er principielt op til den erhvervsdrivende, hvordan kravet om prisoplysninger opfyldes, så længe bestemmelsens tydelighedskrav er opfyldt. I forbindelse med elektronisk handel, skal prisoplysningerne ikke nødvendigvis gives første gang produktet nævnes. I en internetbutik vil prisoplysningskravet være opfyldt, når forbrugeren let og hurtigt kan gøre sig bekendt med prisen for et produkt, hvilket f.eks. vil være tilfældet, når forbrugeren fra den første præsentation kan bevæge sig videre til en side, hvor varens pris oplyses.27


    Det følger af e-handelsloven § 8, at når der gives oplysning om pris for en informationssamfundstjeneste, skal prisen angives klart og tydeligt, hvilket dog ikke lægger yderligere til det krav, der følger af markedsføringsloven. Det skal i den forbindelse understreges, at kravene vedrørende prisop lysning ifølge e-handelsdirektivet (2000/31/EF) gælder når “der i for bindelse med informationssamfundstjenester angives priser” (artikel 5, stk. 2), og altså ikke når der er tale om “pris for en informationssamfunds tjeneste”.28 Efter samme bestemmelse i e-handelsloven (og direktivet) skal det endvidere fremgå, hvorvidt prisen er inklusive afgifter og leverings omkostninger, hvilket må indebære et krav om eksplicit oplysning.


    I modsætning til markedsføringsloven, er kravet om prisoplysninger i e-handelsloven ikke begrænset til udbud af produkter til forbrugerne.


    http://www.markedsforingsretten.dk/bogen/4.html

    ASUS Maximus X hero (wifi) I7 8700K @4,9 all cores kølet med Swiftech prestige 240 x2, G.skill TridentZ 2x8GB 3466MHz, eVGA GTX 1080 FTW, Corsair AX860i, NZXT Noctis 450 ROG, Samsung 840 Pro 256, 850 pro 512 GB, 960 Pro, 940 evo 120 GB Intelx25-M 80 GB, WD Raptor 150 GB, 1 x WD 3 TB.


    Rettet en gang, sidst af Warlord Zorg ().