Hvad synes i om www.ekstrempriser.dk?

  • Hej


    Nu ved jeg ikke hvad folk har af erfaringer fra http://www.ekstrempriser.dk/ men jeg vil bare sige, at i skal holde jeg langt VÆK fra den hardwarebutik...


    Jeg havde bestilt et grafikkort i sidste uge, som så viste sig ikke at være på lager. Jeg ringede og afbestilte varen. Men dagen efter havde de trukket pengene alligevel. På min netbank stod der "www.Grinderslev.dk"


    Jeg slog siden op, og det viste sig at være en blomsterbutik. WTF??


    1. Første gang jeg ringede for at afbestille varen, var der ingen der tog telefonen. Kort tid efter blev jeg ringet op af en fyr med udelandsk accent, som sagde: "Jeg kan se, at du har ringet".
    Så sagde jeg, at jeg ville annulere ordreren og han sagde okay. Minut efter modtog jeg en ordrebekræftelse på det.
    Ordrebekræftelsen lignede noget man kan lave på 2 sekunder. Ingen logo, eller noget som helst.


    2. Jeg har tjekket deres cvr. nummer, som går under RUKARA HOLDING APS, men det firma eksisterer ikke mere.


    3. Jeg har på andre forumer set, at ekstrempriser.dk hed specialpriser.dk engang, som lavede samme nummer overfor folk. Og de er endda aktive på edbpriser.dk

  • Det er ham her der ejer siden:


    Bruger-id: JG2897-DK
    Navn: Grinderslev Planteskole
    Att.: John Grinderslev
    Adresse: Ravnstrupvej 27
    Postnr. & by: 8800 Viborg
    Land: Danmark


    Så lidt har det da med blomster at gøre :))

  • Hvis dine oplysninger passer ville jeg aldrig handler der, men handlede du med kort eller?


    Derudover kan jeg ikke komme ind på deres side lige nu...


    EDIT så lige du havde ramt et lille komma til sidst i adressen som der ikke skulle være... :)

  • Ja, jeg har handlet med dankort. Og min bank overfører pengene tilbage, så det er ikke noget problem. Men jeg vil bare sikre mig, at andre ikke tager tilløb og handler der. Jeg var ret hurtig selv med at bestille et 8800GT der.

  • Quote

    Oprindeligt indlæg af billa
    Hehe ja... Det har du ret i. Men nu vil jeg ikke beskylde nogen for noget jeg ikke ved noget om. Men det hele virker så mærkeligt og uprofessionelt. ;)


    Ja efter at have kigget lidt på deres side, syntes jeg også det virker som en meget uproffesionel side...


    Okay godt, Dankort og Efterkrav længe leve... :))

  • de fleste Socket A bunplader forventes på lageret i løbet af 3 dage :oops:



    O M F G hvad sker der for firmaet? lol

    ASUS P6X58D-E + Xeon X5675 @ 4400 mHz

    MSI 1080Ti Armor OC ed

    12 gb Kingston Hyper X

    Samsung 840 Evo 120GB + WD 500 3ABYX

    28" Samsung U28D590D

    CreativeSB Audigy 4 ~ Logitech Z-2300 ~ Kingston Hyper X

    1000W Corsair ~ LianLi PC-P60 Armorsuit

  • Så lige denne tråd - og desværre bestilt et D-link trådløst netkort - håber fandme jeg får det!!

    ASUS Maximus X hero (wifi) I7 8700K @4,9 all cores kølet med Swiftech prestige 240 x2, G.skill TridentZ 2x8GB 3466MHz, eVGA GTX 1080 FTW, Corsair AX860i, NZXT Noctis 450 ROG, Samsung 840 Pro 256, 850 pro 512 GB, 960 Pro, 940 evo 120 GB Intelx25-M 80 GB, WD Raptor 150 GB, 1 x WD 3 TB.


  • Dette er hvad de skriver omkring salgs og leveringsbetingelser - som er klar ulovlig, se det med rød!


    Salgs- og leveringsbetingelser
    Når du handler med rukara Holding aps i vores Internetforretning skal du acceptere at den endelige aftale om køb af de vare du bestiller først sker, når en medarbejder i virksomheden har behandlet din ordre.
    Kunden modtager ordrebekræftelse påden angivne email indenfor 6 timer fra ordreafgivelse. Ordrebekræftelsen kan ligeledes udskrives direkte fra hjemmesiden straks efter bestilling. Rukara Holding aps har ret til at afvise en bestilling, såfremt varen er udsolgt, angivet med en forkert pris, umulig at fremskaffe eller af andre årsager.Bestilling af varer kan kun ske på hjemmesiden på Dansk.


    Herunder ser i gældende regler (det væsentlige står med rød til den dovne læser)



    5.11. Aftaleretlige spørgsmål
    Ifølge aftalelovens regler er udgangspunktet, at en aftale er indgået, når den ene part har afgivet et tilbud, som den anden part har accepteret. Står man i en forretning og betragter en prismærket vare, anses forretningen i retspraksis for at have fremsat et tilbud til kunden om at købe netop den vare til den pris, som varen er mærket med. Accepterer kunden dette, er udgangspunktet, at der er indgået en aftale. Omvendt anses de mange reklamer, man som forbruger får ind ad døren, ikke for at være egentlige tilbud, men blot opfordringer til at gøre tilbud. Det vil sige, at den der udsender reklamen normalt ikke er forpligtet til at sælge varen til den annoncerede pris eller endsige til at sælge varen overhovedet, selv om forbrugeren "accepterer".
    Spørgsmålet er, om de oplysninger, der gives på en hjemmeside på Internettet, er at anse for et tilbud eller en opfordring til at gøre tilbud.
    Her er det Forbrugerombudsmandens klare opfattelse, at annoncering på Internettet - i hvert fald i egentlige internetbutikker - er at anse for et tilbud, som forbrugeren kan vælge at acceptere med den følge, at der er indgået en aftale. Der kan selvfølgelig forekomme markedsføring på Internettet, der må betragtes som en opfordring til at gøre tilbud, men er der etableret egentlige aftalefunktioner, vil der ikke længere være tale om en opfordring til at gøre tilbud, men et egentlig tilbud. Situationen kan sammenlignes med at gå ind i en forretning for at købe en vare.
    Den væsentligste begrundelse for, at masseudsendte reklamer kun anses for opfordringer til at gøre tilbud, er at beskytte de erhvervsdrivende i tilfælde, hvor der f.eks. er givet en forkert prisoplysning i reklamematerialet, eller hvor der er et voldsomt stort og uventet antal forbrugere, som ønsker at købe den pågældende vare. Da reklamematerialet allerede er trykt og udsendt, kan den erhvervsdrivende ikke nå at ændre på sit tilbud, og det vil således i visse tilfælde kunne få uforholdsmæssigt byrdefulde konsekvenser for den erhvervsdrivende, hvis reklamerne måtte anses for egentlige tilbud.
    Uanset hvad man mener om denne begrundelse for ikke at anse masseudsendte reklamer for egentlige tilbud, så gør den sig efter Forbrugerombudsmandens opfattelse ikke gældende, når det drejer sig om butikker på Internettet. De vil ved en hensigtsmæssig indretning af deres hjemmeside kunne opnå nogle af fordelene ved de masseomdelte reklamer, men samtidig kan de undgå ulemperne herved, idet de, så snart de bliver klar over, at en vare står anført til en forkert pris, kan rette denne, så efterfølgende kunder får de rigtige prisoplysninger. En internetbutik bør ikke på dette punkt være anderledes stillet end en traditionel forretning, der jf. ovenfor, også ville være forpligtet til at sælge en forkert prissat vare. Ligeledes vil internetbutikken kunne indrette hjemmesiden således, at der bliver lukket for ordreafgivelser på en bestemt vare, når et bestemt antal varer er solgt, eller når der ikke er flere varer på lager.
    Det klare udgangspunkt må derfor være, at der er tale om egentlige tilbud, som ved forbrugerens accept binder den erhvervsdrivende. Der vil dog formentlig ikke være noget i vejen for, at den erhvervsdrivende i forbindelse med aftaleindgåelsen tager et klart forbehold på de punkter, hvor han finder dette nødvendigt. Sender den erhvervsdrivende imidlertid efterfølgende en ordrebekræftelse med en blank accept, er han bundet af denne.
    I forbindelse med undersøgelsen af virksomhedernes hjemmesider blev der stødt på forskellige forbehold i relation til netop aftaleindgåelsen. Kendetegnende for disse forbehold er, at de erhvervsdrivende tilsyneladende forestiller sig, at de kan gøre forbeholdene gældende selv efter fremsendelse af en ordrebekræftelse.
    Således tog nogle virksomheder i deres standardvilkår generelt forbehold for trykfejl og udsolgte varer, mens andre tog forbehold for prisstigninger. Det er som sagt Forbrugerombudsmandens opfattelse, at sådanne forbehold ikke kan gøres gældende, hvorfor de i flere tilfælde blev påtalt over for virksomhederne. Virksomhederne vil som udgangspunkt være forpligtede til at sælge varen til den aftalte pris på trods af en trykfejl eller til at fremskaffe varen, selv om denne er udsolgt eller steget i pris. Det vil kun være i særlige tilfælde, at en erhvervsdrivende kan gøre force majeure gældende for ikke at opfylde en bindende aftale. Forbrugerklagenævnet har f.eks. i en konkret sag truffet afgørelse om, at en ødelæggelse af en af de største RAM-producenters fabrik i 1999 ikke fritog sælgeren for at opfylde aftalen til den pris, som der var indgået en aftale om. Erhvervsdrivende, der sælger en vare, der ikke er specielt fremstillet, kan kun fritages for opfyldelse af aftalen, hvis levering er umuliggjort på grund af hændelig undergang af alle varer af den art eller det parti, købet angår, som følge af en ekstraordinær udefra kommende begivenhed, som den erhvervsdrivende ikke burde have taget i betragtning ved købets afslutning.



    Hele dokumentationen finder her: http://www.forbrug.dk/klage/lo…e-handel/internetrapport/

    ASUS Maximus X hero (wifi) I7 8700K @4,9 all cores kølet med Swiftech prestige 240 x2, G.skill TridentZ 2x8GB 3466MHz, eVGA GTX 1080 FTW, Corsair AX860i, NZXT Noctis 450 ROG, Samsung 840 Pro 256, 850 pro 512 GB, 960 Pro, 940 evo 120 GB Intelx25-M 80 GB, WD Raptor 150 GB, 1 x WD 3 TB.


  • Tror dette er et godt sted at huske folk om den ekstrem geniale sætning:


    "Hvis det lyder for godt til at være sandt, så er det højst sansynligt ikke sandt"

  • Nej de har ikke trukket pengene. Jeg sendte en rykkermail og fik denne meget mistænkelige mail tilbage, hvor de prøver at lokke mig til at lave en bankoverførsel istedet. Rigtigt smart - for jeg kan de tage pengene uden at levere varen - uden dankort garanti står man dårligt.


    Men snart nok for at få folk til at sende penge - for så at gå konkurs igen.


    Her er mailen - til skræk og advarsel:


    På grund af problemer med vor betalingsgateway har hjemmesiden været lukket helt idag. Problemerne medfører desværre at vi kun kan ekspedere din ordre såfremt betalingen overføres via vor bankkonto - OG DANKORTBETALINGER VIL IKKE BLIVE HÆVET,MEN ANNULERES SÅ BELØBET FRIGIVES. Hvis De fortsat ønsker at modtage Deres ordre, skal beløbet overføres til Reg.nr:5980 Konto:4021943. Du skal huske at skrive dit ordrenummer som bemærkning på din overførsel. Din ordre ID: 2343 fra 19. november 2007 14:01. Når vi kan registrere din pengeoverførsel, vil ordren blive ekspederet. Hvis De ønsker at anullere ordren, bedes De meddele os dette. Alle ordrer vil imidlertid blive sletttet hvis ikke vi kan registrere indbetalingen efter 7 dage. Vi beklager meget den ekstra ulejlighed dette medfører, men gør det for din sikkerhed skyld! Med venlig hilsen ekstrempriser. Du kan maile evt. spørgsmål vedr. din ordre til os på mail@ekstrempriser.dk eller ringe mellem 9 - 13 på tlf.22942673

    ASUS Maximus X hero (wifi) I7 8700K @4,9 all cores kølet med Swiftech prestige 240 x2, G.skill TridentZ 2x8GB 3466MHz, eVGA GTX 1080 FTW, Corsair AX860i, NZXT Noctis 450 ROG, Samsung 840 Pro 256, 850 pro 512 GB, 960 Pro, 940 evo 120 GB Intelx25-M 80 GB, WD Raptor 150 GB, 1 x WD 3 TB.