En lille fin historie om hvordan det kan være at komme ud at spise ..
I sidste uge havde Engel og jeg købt blomster til min mor samt inviteret hende ud at spise for at vise vores taknemlighed over at låne hendes lejlighed i 3 uger. Vi havde set frem til at komme ud og spise på en fin ny lille restaurant i Nordborg.
Vi blev desvære bare hurtig skuffet. De viste også ikke hen til et bord og vi skulle endda selv finde et menukort. Da vi så havde fundet ud af hvad vi skulle have bestilte vi 3x grillmix (Forskelligt kød som kylling mm.) med pommes og whisky-sovs samt salat og flutes til.. Vi bestilte også 3 fadøl og tjeneren så ud til at hun aldrig havde taget imod en eneste bestilling før.
Vi tændte den ene smøg efter den anden og ventede i lang tid på maden. Og efter en lang ventetid kom maden endelig, men så var både kødet og sovsen kold. Vi gik så op til en af tjernerne og fortalte at vores mad var kold og at de måtte ha' glemt salaten med flutes til som vi også havde bestilt. Tjeneren spurgte Engel om vi ikke godt kunne nøjes med det mad vi nu havde fået, så de ikke skulle til at lave nyt til os. Vi var virkelig ved at koge indeni, men vi satte os pænt ned og så kom tjeneren kort efter og sagde at vi fik en ny tallerken med det vi oprindeligt havde bestilt.
Igen røg vi den ene smøg efter den anden og vi var ikke de eneste der ventede længe. Mens vi sad og ventede, overhørte vi også at de heller ikke havde nogen grønsager til nogle af de andre gæster og da den ene tjener efterfølgende gik forbi vores bord, så vi at hun havde sorte bukser på med hvide sokker og sorte H2O klipklapper. Smart!
Langt om længe kom maden og det smagte faktisk okay, lige bortset fra at sovsen intet havde med whiskey sovs at gøre. Da Engel kiggede ned på sin mad opdagede han at hans ene stykke grillet kød var delt midt over, men kun den ene halvdel var på hans tallerken – hvor vi andre to så havde et helt stykke af samme slags kød. Igen spurgte vi efter brød men det kom stadigvæk ikke. Da vi næsten var færdig med at spise kom kokken forbi bordet og igen spurgte vi til vores brød – og SÅ fik vi endelig langt om længe vores brød.
Hverken Engel, min mor eller jeg har haft sådan en dårlig oplevelse før. Der skal vi aldrig ned og spise igen. Vi fik virkelig bare travlt med at komme afsted der inde fra. Så travlt at vi gik ned på en anden restaurant i byen for at slutte aftenen af med en dessert.
Har i oplevet noget der kan være værre end dette?! 
