I anledning af balladen med en vis persons avatar, og diverse andre tvivls spørgsmål, tillader jeg mig at lave denne tråd.
Jeg poster IKKE dette har for at hælde benzin på noget som helst bål - men alene for at vi (forhåbentlig) kan få et forum uden 6-7 latterlige tråde om en stupid avatar - generelt synes jeg pt. der er lidt for mange lalle tråde.
Der er jo til tider en del polimik omkring diverse "regler" på Tweak, og jeg synes personligt det er temmelig belastende at linien ikke er ens. Derfor har jeg følgende forslag : (kommenter dem gerne - men lad nu for fanden vær med at starte en ny "porno eller chippen" tråd.
1. Kunne man ikke fra moderators side sørge for en linie der er tilnærmelsesvis ENS. (Udstukket af Mr. Tweak).
2. Kan man ikke lade vær med at slette indlæg, bare fordi man mener de er for grove - (Jeg har fuld forståelse for at man lukker diverse latterlige tråde) - men vi andre som ikke lige sidder klistret til skærmen 24/7 - har ikke en jordisk chance for at bedømme om det er medlem X eller medlem Y - eller en moderator der er fjolset i den givne situation, og eftersom en del af os er voksne mennesker, kan jeg ikke forestille mig at jeg er den eneste, som gerne ville have den mulighed....
3. (og så en der sikkert er upopulær.. ) - Kan man ikke fra moderators side ALTID holde sig til en lidt pænere tone end tilfældet er. Jeg er klar over at I til tider bliver provokeret - men det gør vi andre sgu hver dag på job - og den tone I nogle gange lægger for dagen - ville sgu ikke blive tolereret på ret mange arbejdspladser. Det JEG mener I skal gøre når folk er grove - Er at fortælle vedkommende at hvis han/hun ikke kan tale pænt til jer, så stopper samtalen her, og tråden vil blive lukket. (så står ALLE indlæg der, og resten af panelet kan selv bedømme - for det er vel ikke som nogle lige har påstået - "At hvis mod's ikke kan klare sig verbalt - så lukkes tråden").
4. Kunne man ikke lave en lille guide omkring regler og sådan, som popper op, når folk opretter sig (og som evt. står på forsiden) - ikke at de vil følge dem - men så kan I bedre slå dem oven i hovedet med "regel-bogen" når det kører af sporet..
Til sidst vil jeg sige til panalet : Ta' jer dog få for helvede sammen og prøv at opføre jer som tilnærmelsesvis voksne mennesker (uuups så gjorde jeg det alligevel). Det her er et hardware forum og ikke en børnehave. Der er ved at være temmelig mange dage hvor man dårligt gider kigge herind pga. manglende relevante emner og det er jeg sgu efterhånden blevet helt afhængig af....... :] :] :]
BTW : Moderators har hermed min tilladelse til at lukke tråden - UDEN at slette noget - hvis det ender i Gøg og Gokke.............Så styr jer venligst....
(Ved godt jeg kunne have skrevet personligt til Mr. Tweak - men synes nu alle bør have mulighed for at komme med deres input - derfor er den HER)..