Lider varen af en væsentlig mangel kan du kræve handlen ophævet. En væsentlig mangel skal bedømmes på et objektivt grundlag.
Du kan kun kræve omlevering hvis manglen er væsentlig eller kendelig for sælger. Der kan ikke kræves omlevering hvis det for sælger er umuligt at skaffe en mangelfri vare.
Du kan derimod kræve afhjælpning der betyder, at skærmen skal laves. Dette skal ske indenfor rimelig tid uden udgift og uden væsentlig ulempe for forbrugeren (§78 stk. 4). Altså er det sælger der skal betale alle omkostninger i forbindelse med fragt, med mindre det viser sig, at der ikke er en fejl på varen.
Du kan læse mere
her.
Mht. den tid forhandleren har til reparationen, så handler det om "rimelig tid".
Forbrug.dk siger følgende om rimelig tid:
"Rimelig tid"
Hvis sælger vælger at reparere eller ombytte en defekt vare, skal det som nævnt ovenfor ske "inden rimelig tid".
* om der er tale om en simpel fejl, en periodisk fejl eller en fejl på en teknisk kompliceret vare
* om det er vanskeligt at skaffe reservedele
* om varen skal sendes til udlandet eller lignende
* om du har et særligt behov for varen
* om sælger for egen regning stiller en erstatningsvare til din rådighed og
* om det er første gang varen er til reparation
Som tommelfingerregel kan man sige, at sælger kun har et enkelt forsøg, når det gælder fejl, der er enkle at finde og reparere, mens sælger kan have flere forsøg, når der er tale om f.eks. periodiske fejl i teknisk komplicerede varer. Hvis afhjælpning sker hurtigt, kan dette tale for, at sælger får flere forsøg, end en sælger der er lang tid om at reparere.
* hæve købet
* kræve et passende afslag, eller
* hvis sælger kun har tilbudt reparation kræve ombytning (medmindre det er umuligt for sælger at ombytte)
* lade manglen reparere hos en anden på sælgers regning
Som du kan se, så er diskussionen om rimelig tid umulig at give et 100% klart billede af. I den her sammenhæng kan det dog være en god idé at tage med i sine betragtninger, at vi som forbrugere skal reklamere over en mangel indenfor rimelig tid, og i den sammenhæng er rimelig tid min. 2 måneder. Hermed ikke sagt, at 2 måneder er specielt rimelig når man skal vente på at få sin vare tilbage, men drømmesenariet hvor vi nærmest har varen før den er sendt til rep. er desværre heller ikke noget man ser hver gang.