QuoteDisplay MoreUnge helt ned til 16 år skal have lov til at køre bil. Sådan lyder et opsigtsvækkende forslag fra Venstres medlem af retsudvalget, Irene Simonsen. Betingelsen er, at de unge bilister indtil de er fyldt 18 år altid skal have en erfaren bilist med i bilen, skriver JydskeVestkysten.
"Det er helt grotesk, så meget de unge fylder i ulykkesstatistikkerne. Ved at lade de 16-årige køre i to år med en forælder ved siden af, får de mere erfaring, inden de bliver sluppet løs alene bag rattet," siger Irene Simonsen.
Hun henviser blandt andet til erfaringerne fra Sverige og England samt et pilotprojekt i Tyskland. Flere steder i Tyskland må 17-årige køre bil på betingelse af at en erfaren bilist sidder ved siden af. De første resultater viser, at når bilisterne, som har været med i projektet, er fyldt 18 år og må køre alene i bilen, kører de markant mere sikkert end andre jævnaldrende.
De har således 40 procent færre selvforskyldte ulykker end andre jævnaldrende og får 60 procent færre bøder.
Rådet for Større Færdselssikkerhed kalder resultaterne "spændende og værd at følge", men før rådet vil anbefale en lignende ordning herhjemme, vil dokumentationschef Jesper Sølund gerne se flere undersøgelser og have vished for, at effekten holder på længere sigt.
Resultaterne fra det tyske projekt gælder således kun de tre første måneder som selvstændig bilist.Også Rene Arnt, landsformand for Dansk Kørelærer Union, er skeptisk overfor Irene Simonsens forslag.
"Jeg er bange for, at de unge bilister overtager for mange af forældrenes unoder. Den bedste indlæring foregår nu engang ved hjælp af professionelle kørelærere," siger han.
Kilde: TV2.
Hvad mener I om det her? Kunne I tænke jer at det blev en realitet, eller skal forslaget jordes og lade det fortsætte som nu?