Brev til mor

  • Jeg så lige historien om Ib Bent i Hardware sektionen.
    Her kommer en rigtig syg historie til dem der måtte
    have lyst til at læse den. Hvem der har opfundet den
    ved jeg ikke, men jeg understreger at det ikke er mig...


    Kære Mor


    Vores tropsfører har sagt vi skal skrive til vores forældre, i tilfælde af
    at I havde set noget om springfloden på fjernsyn, og var bekymrede.
    Vi har det godt. Kun et af vores telte og to soveposer blev skyllet væk.


    Der var heldigvis ingen der druknede, men det var fordi vi var oppe i
    bjergene og lede efter Flemming, da det skete. Hils hans far og mor.
    Han kan ikke skrive, pga. gipsen. Jeg fik lov til at flyve med i en af
    redningshelikopterne,
    Det var fedt. Vi havde nær aldrig fundet ham i mørket, hvis det ikke var for
    alle lynene.


    Tropsføreren blev sur på Flemming, fordi han tog på blaffetur, uden at
    fortælle nogen om det.
    Men Flemming svarede, at han havde sagt det, men da det var samtidig med at
    vi var ved at slukke ilden, så der var nok ingen der havde hørt ham.
    Vidste I at hvis man stiller en dåse med gas, ind i et bål, så eksploderer
    den?


    Alt det våde træ ville stadig ikke brænde før tropsføreren hentede
    reservedunken fra bilen.
    Han skulle nok have kontrolleret at den var helt tæt først.
    Men vi var smadderheldige, det var kun et af vores telte og noget af vores
    tøj, der brændte.
    Jytte kommer til at se underlig ud, indtil hendes hår vokser ud igen.


    Vi er hjemme igen lørdag, hvis tropsføreren får lavet vores bil.
    Men det var ikke hans skyld den blev smadret.
    Bremserne virkede næsten OK, da vi kørte, og som tropsføreren har sagt: "
    Med sådan et gammelt lig, må man forvente at der er noget der går i stykker,
    fra tid til anden"
    Det er nok derfor han ikke kan få den forsikret.


    Vi synes det er en fed bil. Jeg vidste ikke at man kunne bruge en gammel
    taxa til spejdere. Der er taxameter og alting i endnu.
    Men tropsføreren siger at den skifter farve om natten.
    Han siger den kører i sort, eller sådan noget.
    Han skælder ikke spor ud hvis den bliver snavset,
    Dem der ligger i bagagerummet, må bare ikke drikke af hans flasker, og passe
    på de ikke stikker sig på kanylerne.


    På vej herop, fik vi lov til at køre i traileren på skift.
    Lige til ham panseren stoppede os, og gav os en bøde.


    Tropsføreren er en fed fyr. Bare rolig, han kører smaddergodt bil.
    Når han er ædru, lader han Peter køre, så han kan lære det.
    Men han lader ham kun køre når der ikke er anden trafik på vejen.
    Men på disse smalle bjergveje, er der ikke plads til andre end os, så det er
    ret heldigt.


    I morges badede de andre fra klipperne og svømmede i søen.
    Tropsføren ville ikke lade mig bade, når jeg ikke kunne svømme, og heller
    ikke Flemming, pga. gipsen, for den ville nok tynge ham for meget ned.


    I stedet fik vi lov til at tage en kano og sejle tværs over søen.
    Man kan stadig se alle træerne på bunden, efter springfloden.
    Tropsføreren er virkelig fed, ikke så pivet som den forrige.
    Han blev ikke engang sur over vi havde glemt redningsvestene.
    Kun over at kanoen blev lidt skrammet, der hvor bjørnen satte tænderne i.


    Flemming har for øvrigt ikke flere rene bukser, så han må gå uden.
    Tropsføreren har sagt at det er så synd for ham, så Flemming må sove i samme
    sovepose som ham resten af turen.


    Gæt hvad??


    Vi har allerede fået vores duelighedstegn i førstehjælp.
    Da Knud dykkede i søen og skar sig på nogen rustne søm, lærte vi hvordan man
    årelader folk, og opererer med en dolk.


    Og Nikolaj og Lise har kastet op i en uge. Tropsføreren siger at det nok er
    madforgiftning, fordi de spiste den grillkylling der lå i
    handskerummet i bilen.
    Tropsføreren siger at den kun var 14 dage gammel, så den var da god nok. Den
    var jo pakket ind, så han har sikkert ret. Findes der ikke også
    grønne kyllinger??
    Tropsføreren siger at det var de altid i fængslet, da han sad inde.


    Jeg er så glad over at han brød ud, og blev vores tropsfører i stedet.
    Er livstid lang tid at skulle sidde i fængsel??
    Han bliver ved med at sige at tingene har forandret sig meget siden, han
    sidst var ude.


    Jeg må slutte nu. Phillip og mig skal blaffe ind til byen, for at sende
    vores breve og købe flere patroner til tropsføreren.
    Han har også bestilt noget glidecreme, men han har ikke sagt til hvad.


    Bare rolig, vi har det godt.


    Hilsen


    Mig

  • Hahahaha :))

    Corsair Carbide 500R Black - Corsair CX600M
    ASUS Z87-K (C2) - i5-4670K
    Crucial Ballistix SP 1600MHz CL9 16GB - ASUS GTX 770 OC
    Samsung 840 Pro 256GB SSD - 2x500GB Seagate SSHD
    Logitech diNovo Edge Bluetooth - Logitech G500
    Dell UltraSharp 2407WFP - Dell UltraSharp 2007WFP

  • det er squ humor


    kan ikke vente på afslutningen


    hvad skal han bruge glidecream til bliver bilen i orden
    og kommer de nogensinde hjem ?

  • Quote

    Originally posted by DEVIL_DK
    det er squ humor


    kan ikke vente på afslutningen


    hvad skal han bruge glidecream til bliver bilen i orden
    og kommer de nogensinde hjem ?


    He he he. Det glæder mig at i kunne lide historien.
    Der er desværre ikke nogen fortsættelse af den...
    i hvert fald ikke hvad jeg ved af.
    Slutningen må derfor være overladt til fantasien.
    Her hos mig er det en meget skummel slutning...
    En ting er sikkert... enhver mor, der fik såden et
    brev ville blive meget urolig... he he

  • tja måske :D


    Men godt lavet, den er sgu nice

    MSI 3.0 & QcK Heavy
    AMD 64 Venice 3500+ @ 2500 mhz 24/7
    DFI UT SLI-D
    Kingston 2x1024 PC3200 @ 230mhz - 2,5-3-3-7
    Geforce 7900 GT
    550W antec Truepower
    Windows XP

  • HE HE ja det brev bliver Mor & Far nok ikke særlige oprevet af at læse, god historie ellers....


    :)

    Intel Haswell 4770
    MSI Z87 G45
    Kingston 16GB DDR1600
    Gigabyte GTX770
    OZC 256GB SSD
    OZC 850W
    Intel Stock køler
    Zalman GS1000 Black
    Asus 24" TFT

  • Haha! Alt for nice! :D

    AMD Ryzen 7 2700X | Corsair H100i RGB Platinum RGB | ASUS ROG Strix X470-F Gaming | ASUS ROG Strix GeForce RTX 2080 OC 8 GB GDDR6 | G.Skill Trident Z 16 GB 3200 MHz | Samsung 970 EVO 500 GB | Samsung 850 EVO 500 GB | Seagate Barracuda 3 TB | Corsair RM750x v2 | Corsair Obsidian 500D RGB SE | Alienware AW3418DW (34"/3440x1440@120 Hz) | ASUS ROG Claymore | Logitech G PRO Wireless