Organdonor?

Jeg overvejer stadig at melde mig som organdonor, der er dog dele jeg ikke ønsker at donere.

Alt det indre så som lever, nyre m.v. vil jeg umiddelbart ikke have de store problemer med, og får en der betyder meget for mig, brug for f.eks. en nyre og jeg vil kunne bruges, så ville jeg også donere i levende tilstand.

Når det kommer til hornhinder og hud, så ønsker jeg dog ikke at blive donor på de områder. Dette er nok egentlig kun af egoistiske grunde men jeg vil alligevel gerne være hel udadtil den dag jeg skal herfra, og mine øjne er nu en gang mine egne - man kan se meget i folks øjne, og det ønsker jeg ikke at give fra mig.

Det er svært at sætte ord på præcist hvorfor, men indtil videre har min holdning på det område ikke ændret sig, og jeg tror heller ikke den vil gøre det.

Jeg ville ikke tage stilling til det før jeg var godt oppe i alderen og kunne risikere at dø af alderdom...

Jeg vil skam gerne give mine organer til forskning og lignende, problemet ens familie... de vil nok synes om at sige farvel til mig på kirkelig vis...

Derfor vil jeg først tage stilling til det dengang jeg har slået med ned med den kvinde jeg regner med at leve sammen med

Altså min holdning til det pt er da at de såmænd kan bruge hele min krop hvis de ønsker.. Når jeg er død har jeg jo sådan set ikke noget at skulle bruge diverse "dele" til mere.

Quote

Originally posted by Burger
Jeg overvejer stadig at melde mig som organdonor, der er dog dele jeg ikke ønsker at donere.

Alt det indre så som lever, nyre m.v. vil jeg umiddelbart ikke have de store problemer med, og får en der betyder meget for mig, brug for f.eks. en nyre og jeg vil kunne bruges, så ville jeg også donere i levende tilstand.

Når det kommer til hornhinder og hud, så ønsker jeg dog ikke at blive donor på de områder. Dette er nok egentlig kun af egoistiske grunde men jeg vil alligevel gerne være hel udadtil den dag jeg skal herfra, og mine øjne er nu en gang mine egne - man kan se meget i folks øjne, og det ønsker jeg ikke at give fra mig.

Det er svært at sætte ord på præcist hvorfor, men indtil videre har min holdning på det område ikke ændret sig, og jeg tror heller ikke den vil gøre det.

Display More

Har det på fuldstændigt samme måde med hornhinderne. Jeg går også stadigt selv og overvejer. Ved heller ikke med hjertet.

Men altså det bliver jo kun umiddelbart aktuelt, hvis man dør en unaturlig død. En 90 årigs lever er sgu ikke meget værd

Jeg har heller ikke meldt mig. Synes det er en bizar tanke at skulle rippes for reservedele.
På den anden side ville jeg jo nok sige ja til at modtage, hvis det var det eneste alternativ.

Såå... indtil videre håber jeg bare at ingen af delene bliver aktuelt.
Og tænker på noget mindre deprimerende.

Er heldigvis fritaget for et sådannet hovedbrud. For en ting er helt 100 - organdonor bliver jeg aldrig

Quote

Originally posted by AlexKrycek
Er heldigvis fritaget for et sådannet hovedbrud. For en ting er helt 100 - organdonor bliver jeg aldrig

Men hvad med modtager ?

Quote

Originally posted by humpeligimp
Men hvad med modtager ?

Den tid den sorg. Tror jeg man skal stå i situationen for at forstå og helst lade andre tage beslutningen

Både og - jeg ville have et dårligt med at vide, at mine døde venner og familie blev skilt i stykker og stumper for at lappe huller.

Groft sagt.

Jeg har overvejet det, samme som bloddonor, men jeg har aldrig fået taget mig sammen til at gøre det.

Quote

Originally posted by HuleFanden
Både og - jeg ville have et dårligt med at vide, at mine døde venner og familie blev skilt i stykker og stumper for at lappe huller.

Groft sagt.

Jeg kan godt følge dig i stumperne og stykkerne.
Men det er jo ikke huller der bliver lappet, det er menneskeliv der reddes.

Jeg er hverken bloddoner eller organdoner, og rent moralsk piner det mig en smule, for jeg ville self. heller end gerne modtage nyt hjerte eller andet skulle mit eget fejle og jeg har overvejet at blive organdoner men er ikke kommet vidre, skulle jeg gå hen og dø i et evt. trafikuheld eller på anden måde dø, ville det jo være synd at mine "fine" organer går til spilde hvis en anden kan reddes med dem.

Den eneste grund til at jeg ikke ville være organdonor er at jeg synes det ville være synd for min familie.

Ellers er jeg sådan set ligeglad selv, er vel nok død inden jeg skal donere, så kan ikke se det farlige i at give mine organer osv væk..

Jeg har haft organdonorkort på mig lige siden de kom frem, jeg har intet problem med at jeg bliver til reservedele når jeg dør, så har jeg da gjort lidt godt med mit liv.
Vi kan alle få brug for organer, og netop derfor har jeg valgt at de kan tage alt hvad de kan bruge ved min død. Der er ingen grund til at være egoistisk i døden, det er jeg nok i live;-)

Selvom det ikke lige er noget jeg har taget stilling til, vil jeg ikke have problemer med at donere mine organer når jeg står af engang. Og er ret overbevist om at min familie vil forstå og have samme mening.

Jeg er medlem og giver gerne fra mig skulle det utænkelige ske. Jeg kan ikke forstå problemet i det må jeg indrømme. Man kan være med til at rede andres liv og hvis det var omvendt var man jo nok fint klar til at modtage.

Tænk også på at det ikke kun er dig selv der kan komme til at mangle. En da er det måske din bedste ven/veninde eller din far eller mor der står og er alvorligt syg.

For mig er det en no brainer selvfølgelig vil jeg hjælpe andre hvis jeg havde mulighed for det lige såvel som jeg håber andre ville hjælpe.

Et af de største problemer indenfor det her er at folk ikke for taget stilling nu, det betyder at dem der kommer ud for noget uheldigt ofte ender med ikke at donere selvom de egentlig godt ville. Det sker fordi familien ikke er klar over ønsket og derfor siger nej bare for at være sikre... kan man så tænke burde de ikke sige ja for at være sikre hvis nu det var personens ønske ??

Det med hvordan man ser ud til begravelsen kan man ikke bruge som undskyldning imo, de fixer jo en så det ikke kan ses.

Så en STOR opfordring herfra få jer meldt til i en fart lige meget om i er for eller imod. Hvis i er imod sparer i alligevel jeres familie for et dilemma skulle der gå hen og ske jer noget.

Ja, jeg har også meldt mig som organdonor for en 4 år siden..
Kan ikke se nogen grund til ikke at skulle gi nogle sunde organer ud, hvis der pludselig er nogen der får brug for dem..
-Så det bare om resten af familien er så glad for det.

Quote

Originally posted by _WHAT_
Jeg er medlem og giver gerne fra mig skulle det utænkelige ske. Jeg kan ikke forstå problemet i det må jeg indrømme. Man kan være med til at rede andres liv og hvis det var omvendt var man jo nok fint klar til at modtage.

Tænk også på at det ikke kun er dig selv der kan komme til at mangle. En da er det måske din bedste ven/veninde eller din far eller mor der står og er alvorligt syg.

For mig er det en no brainer selvfølgelig vil jeg hjælpe andre hvis jeg havde mulighed for det lige såvel som jeg håber andre ville hjælpe.

Et af de største problemer indenfor det her er at folk ikke for taget stilling nu, det betyder at dem der kommer ud for noget uheldigt ofte ender med ikke at donere selvom de egentlig godt ville. Det sker fordi familien ikke er klar over ønsket og derfor siger nej bare for at være sikre... kan man så tænke burde de ikke sige ja for at være sikre hvis nu det var personens ønske ??

Det med hvordan man ser ud til begravelsen kan man ikke bruge som undskyldning imo, de fixer jo en så det ikke kan ses.

Så en STOR opfordring herfra få jer meldt til i en fart lige meget om i er for eller imod. Hvis i er imod sparer i alligevel jeres familie for et dilemma skulle der gå hen og ske jer noget.

Display More

Det kunne jeg sku ikke have sagt bedre selv. Jeg har arbejdet på et sygehus i 10 år og har set hvad der sker fordi der ikke er donorer nok. Men også når det lykkedes og redde liv så jeg kan kun opfordre alle til at tage stilling. Det er ikke alle der synes det er fedt at være donor men TAG STILLING.

PS. Jeg er naturligvis selv blod og organ donor.

Jeg ved absolut intet om hvornår de høster dine organer, men baseret på mine vildeste fantasier/mareridt ønsker jeg ikke at være organdoner.

De kan jo ikke vente med at ta organerne til du er død. Så er de jo intet værd.
Men hvornår tager de dem så? Hvis man i forvejen er hjernedød er det sgu helt okay med mig. Jeg gider alligevel ikke ligge som en grøntsag. Men hvad nu hvis man bare ligger i koma, uden udsigt til at vågne op igen? Kan de så ta dem?
Der er sikkert også tusind andre situationer men som sagt, jeg aner intet om det, jeg har bare besluttet mig for at jeg ikke skal være organdoner. Man bliver jo bare til en afgrøde som de danske sygehuse venter på at få lov at høste. Eller noget..