Jeg havde mit til dato værste mareridt i nat. Det har siddet i mig hele dagen, og ja så fik jeg lyst til at starte den her tråd og høre nogle af jeres vilde drømme.
Men jeg vil da lige starte med min egen.
Jeg er på en kæmpe stor asfalteret plads. Rundt om tårner høje bygninger op, og jeg ligger helt alene i en sovepose på en boxmadras. Til venstre for mig, er der cirka 50 meter til bygningerne og herfra bliver der lige pludseligt affyret en maskinkanon, der bare skyder i en jævn strøm uden at stoppe. De sigter lige mod mig, men rammer mig ikke.
Pludseligt bliver der skudt flere forskellige steder. Jeg ligger i krydsild og bliver bange. Ruller ned ved siden af madrassen, men det var en dum beslutning. Få sekunder efter bliver jeg skudt 4-5 gange i halsen.
Og nu kommer den rigtig klamme del af drømmen. Jeg kan simpelthen føle at jeg dør. Det var fuldstændigt virkeligt. Blev varm i hele kroppen og kunne ikke gøre modstand. Kunne mærke at livet bare sivede ud ad mig og jeg fyldtes af en følelse af total opgivelse. Men lige før jeg var helt væk stoppede livet med at sive og jeg var i et øjeblik i tvivl om, hvad der skete. Kunne mærke jeg var tæt på døden, men var stoppet lige inden den indtraf. Så åbnede jeg øjnene. Og var vågen.
Havde virkeligt kvalme en halv time efter. Meget meget ubehageligt!